Ansøgningsfristen er udløbet

Kommunikationselev med interesse for intern kommunikation til internationalt grønt energiselskab

Ørsted - Gentofte

Administration - Office Administration

Er du frisk på at prøve nye ting, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt?

Fokus på din udvikling

Som kommunikationselev hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb på to år, hvor du vil arbejde med intern kommunikation på tværs af lande og derigennem få et solidt fundament inden for dit felt. Du får kompetencerne til at løse de daglige rutineopgaver – og udvikler dig også gennem nye projekter og opgaver.

Du får et godt grundlag for din videre karriere med masser af personlig og faglig udvikling, så du kan påtage dig et større ansvar for hver dag, der går.

Er du systematisk, og har du det overblik, der sikrer, at detaljerne også kommer på plads?

  • Du redigerer indholdet af vores intranet side og publicerer materialet i tæt samarbejde med lokale redaktører 
  • Du hjælper med interne events og kommunikation i forbindelse med dette på tværs af vores digitale kommunikationskanaler (f.eks. Yammer, intranet, m.m.) 
  • Du hjælper med at udarbejde kommunikation i forbindelse med forandringsinitiativer (f.eks. udskiftning af PCer på tværs af Ørsted) 
  • Du udarbejder skriftlig kommunikation såsom artikler til vores interne kommunikationskanaler, herunder planlægning, interview og korrekturlæsning.  
  • Du arbejder med grafik, video, layout og billedbehandling.
  • Du udfører andre kommunikationsrelaterede opgaver og varetage forskellige administrative og styringsmæssige opgaver, der ligger i forlængelse af ovenstående.

Kan du se, hvor der er brug for dig – inden du bliver bedt om det?

  • Du har interesse for kommunikation, især forandringskommunikation, og har lyst til at udvikle dig personligt og fagligt. 
  • Du er ansvarsbevidst og har en serviceorienteret indstilling. 
  • Du er god til at arbejde struktureret. 
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på et fagligt højt engelsk niveau. 
  • Du trives med forandringer og kan hurtigt omstille dig i en afvekslende hverdag.

Uddannelseskrav

  • STX, HTX og HF skal også have fem ugers EUD Student forløb med fagretning kontor. 
  • HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet

Hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Er det lige dig?

Så send en ansøgning på engelsk, dit CV og dine eksamenspapirer til os hurtigst muligt og senest 9. januar 2022. Da vi arbejder på tværs af lande foregår alt kommunikation på engelsk, og vi tager derfor kun ansøgninger skrevet på engelsk i betragtning. Vi indkalder løbende til samtaler. Du starter som elev i september 2022.

Når du klikker på ’Ansøg nu’ knappen bliver du viderestillet til vores rekrutteringssystem – her vil du blive bedt om at logge ind (Sign in). Har du ikke en profil hos os, skal du oprette en profil (Create account) og herefter fortsætte din ansøgningsproces

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til trainees@orsted.dk

Husk, at din ansøgning kun kommer i betragtning, hvis du sender den via ansøgningsformularen på orsted.com og vedhæfter de dokumenter, der er nævnt ovenfor.

Forestil dig en fremtid som elev hos Ørsted

Hos Ørsted udvikler du dig personligt og fagligt på jobbet, og du får en bred forståelse for dit fagområde. Læs mere om elevprogrammet, som kan være starten på noget større: Elever og trainees | Ørsted Careers (orsted.dk)

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning

Sted

Ørsted
Nesa Allé 1
2820 Gentofte

Praktisk

Ansøgningsfrist: 9. januar 2022
Tiltrædelse: september 2022

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til:
trainees@orsted.dk



.

Om Ørsted

Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, vindmølleparker på land, solenergi- og energilageringsanlæg samt bioenergianlæg og forsyner sine kunder med energiprodukter. Ørsted har 6.500 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Som elev bliver du en del af en moderne, international virksomhed med store ambitioner, hvor tingene går stærkt. Læs mere om os på orsted.dk

Programmet

 Programmet er en struktureret toårig proces, hvor din vejleder hjælper dig med at planlægge dit individuelle program, så perioden bliver skræddersyet til det, du ønsker at beskæftige dig med. Du kan rotere mellem afdelinger eller arbejde fra samme lokation under hele praktikopholdet.

 To gange om året deltager du i et fælles seminar for alle Ørsteds elever. Seminaret har til formål at hjælpe dig med din videre faglige udvikling.”

Mere fra Ørsted 

Kom tættere på os


Vi glæder os til at høre fra dig!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®