Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev - Offentlig administration 2022

Børne- og Undervisningsministeriet søger kontorelever


Har du lyst til at blive uddannet kontorelev i offentlig administration? Vil du arbejde i et af landets vigtigste ministerier? Og er du opsøgende og kan samarbejde med alle? Så er du måske en af de kontorelever, vi søger til Børne- og Undervisningsministeriet. Vi søger både elever til København og til vores afdeling i Holbæk.

Om Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet består af et departement og to styrelser og samlet arbejder vi for at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Inden for ministeriets område er alt lige fra dagstilbud til de mindste og grundskoleområdet til ansvaret for eksaminer og it-understøttelse inden for vores ansvarsområder.

Om uddannelsen til kontorelev hos os

Praktikforløbet for kontorelevuddannelsen i offentlig administration tager to år og består af en vekslen mellem praktikophold hos os og skoleforløb. Praktikopholdene vil variere mellem ophold i departementet og styrelserne, hvor konkrete opgaver kan være sagsbehandling, kontakt til borgere og institutioner, puljeansøgninger, mødebooking- og planlægning, projektarbejde, økonomi og regnskab og HR og personaleadministration. Du rokerer kontor hvert halve år og bliver tilknyttet en vejleder på hvert praktiksted, som du kan sparre med undervejs i forløbet. Under skoleforløbene bliver du bl.a. undervist i områder som kommunikation, lovgivning, politik, økonomi og organisation. Som afslutning på skoleforløbet skal du skrive en fagprøve om et valgfrit emne.

Vi garanterer et alsidigt uddannelsesforløb, hvor du:

  • får et indgående kendskab til opgaverne og en bred kontaktflade 
  • bliver en del af et ministerium med over 1100 medarbejdere og mange forskellige faggrupper 
  • får selvstændige opgaver, ansvar og udfordringer samt mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer 
  • kommer til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver herunder også rutineopgaver 
  • bliver en del af vores elevgruppe og får mulighed for at deltage i vores elev-, studenter- og praktikantnetværk, som laver sociale arrangementer og bidrager til at skabe faglige relationer på tværs af ministeriets departement og styrelser.

Vi forventer, at du:

  • har bestået/består EUX 1. del eller har bestået/består en gymnasial uddannelse og efterfølgende gennemfører et kort grundforløb (EUS) 
  • har lyst til løbende at dygtiggøre dig og udbygge din specialviden 
  • er udadvendt, opsøgende og serviceminded 
  • trives med og er god til at samarbejde med andre om opgaver 
  • er selvstændig i opgavevaretagelsen er omstillingsparat og kan se de fordele det giver dig at rokere praktiksted 
  • kan formulere dig skarpt – både mundtligt og skriftligt 
  • har et indgående kendskab til it, især Word og Excel 
  • tager ansvar for egen udvikling gennem din elevtid.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som elev efter overenskomsten OAO-S fællesoverenskomst samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat. Du kan læse mere om lønnen som kontorelev i cirkulæret, som du finder her.

Ansættelsen er pr. 1. september 2022.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, med flextid og betalt frokostpause.

Dit arbejds- og tjenestested vil enten være i København, Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K eller i Holbæk, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv, kopi af eksamensbevis/terminskarakterer og eventuelle anbefalinger elektronisk senest søndag den 27. februar. Du bedes skrive i din ansøgning, om du foretrække en elevplads i København eller i Holbæk eller ønsker at være begge steder i løbet af din elevperiode. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Er du fyldt 25 år og har bestået din eksamen efter 1. august 2015, bedes du fremsende din realkompetencevurdering (RKV) eller kontakte en handelsskole med henblik på at få udarbejdet en RKV, som skal vedlægges din ansøgning.

Virtuelt infomøde

Vi afholder virtuelt infomøde, hvor du kan få yderlig information om elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale arbejdsmiljø og fremtidsmuligheder. Til infomødet vil det være muligt at stille vores nuværende elever spørgsmål om deres oplevelse af elevperioden.

Infomødet afholdes:
Onsdag den 9. februar klokken 16-17.
Tilmelding sker senest onsdag den 9. februar klokken 12 via dette link.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen som kontorelev, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Josefine Nybro Hansen på telefon 2015 6917.
Du kan læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside eller læse, hvad vores nuværende og tidligere kontorelever siger om os her.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning

I Børne- og Undervisningsministeriet ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundet, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Sted

Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Praktisk

Ansøgningsfrist: 27. februar 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Elevansvarlig Josefine Nybro Hansen
tlf.: 2015 6917



.

Om os

Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø midt i København med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har frugt- og kantineordning samt massage og en aktiv personaleforening, der arrangerer forskellige aktiviteter. 

Undervisning og uddannelse har en stor betydning for både den enkelte og for samfundet, og vores arbejde med at skabe fagligt stærke dagtilbud fra skolestart og uddannelser til alle, gør en forskel. Blandt andet derfor er Børne- og Undervisningsministeriet en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordringer. Vores arbejde tager udgangspunkt i koncernens værdier: Enkelhed, handlekraft, kreativitet og ordentlighed.

Mød Elise, tidligere elev i ministeriet

Det gode ved at være elev i ministeriet er, at man får prøvet en masse forskellige arbejdsopgaver. Det hjælper en til at finde frem til, hvad man godt kan lide at arbejde med. Derudover har man som elev selv indflydelse på sine arbejdsopgaver. Jeg har haft mulighed for at sige til min vejleder, at jeg gerne vil prøve at arbejde med/hjælpe til med en aktindsigt og så har min vejleder forsøgt at få ønsket opfyldt. Det har gjort, at jeg har kunnet få endnu mere erfaring med i rygsækken. Man bliver udfordret og kastet ud i nogle ting, man aldrig har prøvet før. Man lærer at arbejde individuelt, sammen med enkelte og i større grupper.

Elise Kragh Jacobsen, tidligere elev

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Mere fra Børne- og Undervisningsministeriet 

Kom tættere på virksomheden


() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®