Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev til vores kundecenter


Kontorelev til kunder og afregning

Vi søger en dygtig kontorelev til administration, der vil være en del af vores Kundecenter, og som vil skabe værdi for vores 70.000 kunder ved at give en god service – lige fra første henvendelse til opgaven slutter.

Med både drikkevand, spildevand, fjernvarme og affald som forsyningsområder spiller kundecenteret hos DIN Forsyning en vigtig rolle som indgang til en stor organisation på 250 medarbejdere. Afdelingen består af otte kunderådgivere, som hver har ansvaret for at servicere sit område ved både afregning, inddrivelse og ikke mindst god service.

Hver dag møder du kompetente og imødekommende kollegaer, og du får mange arbejdsmæssige udfordringer. Du får indblik i afdelingens dagligdag, og dermed bliver du en del af et team og et fællesskab.

Hvad skal du lave?

Som elev hos DIN Forsyning får du mulighed for at stifte bekendtskab med flere administrative områder i en af Danmarks største forsyningsvirksomheder. I løbet af elevtiden vil du blive en del af vores organisation, og du vil dermed være med til at løse de opgaver og udfordringer, som vi står overfor i fremtiden.

I afdelingen besvarer vi kundehenvendelser på mail, telefon eller ved personligt fremmøde, og derudover sørger vi for at afregne alt til kunderne. Det stiller nogle krav til vores kommende elev, men vigtigst er, at du er klar på at lære.

Hovedopgaverne består bl.a. i at:

  • Sikre en god kundeoplevelse i skrift og tale 
  • Ansvar for eget geografisk område 
  • Kundeafregning og inddrivelse 
  • Håndtering af måleraflæsninger og affaldsafvigelser 
  • Administrative opgaver i øvrigt

Som elev vil du fra begyndelsen få tildelt dine egne arbejdsopgaver og ansvarsområder, som du med kyndig vejledning skal løse.

Hvem er du?

Som person er du udadvendt og engageret, og du sætter en ære i at levere en god service til vores kunder. Du er initiativrig, selvstændig og ansvarsbevidst, og du finder stor tilfredsstillelse i at nå i mål med en opgave. Du er lidt af en problemknuser, og du evner at indgå og opretholde en konstruktiv dialog med mange forskellige typer mennesker – også når bølgerne går højt. Endelig sætter du pris på at være en del af – og bidrage til – fællesskabet, og du er med på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi forventer, du har en relevant uddannelse som fx en højere handelseksamen (hhx) eller tilsvarende, og at du har lyst og energi til at tage en uddannelse med speciale i administration hen over de næste to år.

Send os din ansøgning

Er ord som relationsskabende, imødekommende og veltalende nogle ord, du vil sætte på dig selv, så send os din ansøgning senest den 7. april 2022 via dette link eller via 'Ansøg nu' knappen. Som et led i ansættelsesprocessen skal du tage en personligheds- og logiktest. Dato for samtale er 10. og 11. maj.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om stillingen via dette link eller kontakte Betina Lund Lauridsen, kunde- og kommunikationschef, på 7474 7110.


Sted

DIN Forsyning A/S
Ulvsundvej 1
6715 Esbjerg N

Praktisk

Ansøgningsfrist: 7. april 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Kunde- og kommunikationschef, Betina Lund Lauridsen
tlf.: 7474 7110



.

Mere fra DIN Forsyning 

Kom tættere på os :)


Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige 

DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund. Rejsen kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®