Region Sjælland søger engagerede kontorelever med opstart den 1. september 2022.
Som kontorelev hos os kan du se frem til et spændende og lærerigt uddannelsesforløb med selvstændige opgaver og optimale uddannelsesbetingelser. Vi tilbyder en alsidig uddannelse i en stor offentlig organisation med mange forskellige fagligheder og arbejdsopgaver. Du vil gennem din elevtid møde kompetente og imødekommende kolleger og du vil få et stærkt netværk med regionens øvrige kontorelever. I hver afdeling er der en elevoplærer, der er med til at sikre, at du opnår dine uddannelsesmål og som også fungerer som din daglige kontaktperson.
Hos Region Sjælland får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration og du får mulighed for at komme rundt i disse afdelinger:
Hver af disse afdelinger byder på forskellige udfordringer og giver en god forståelse for Region Sjællands virksomhedsområder og hvad der skal til for at være ansat i en stor offentlig administration. Du vil blandt andet komme til at deltage i møder, deltage ved personalesager og tjenstlige samtaler, planlægge arrangementer og events, arbejde med bogføring, budgetter, udbudsaftaler, løn og sagsbehandling af syge- og barselsdagpengerefusioner.
Uddannelsen varer som udgangspunkt to år inkl. skoleperioder og studietur til Bruxelles. Praktikperioderne foregår på forskellige geografier i Region Sjælland. Du skal derfor være indstillet på, at dit elevforløb kan foregå på flere adresser i regionen. Skoleperioderne foregår på ZBC Selandia i Slagelse.
Er du fyldt 25 år og har bestået din eksamen efter 1. august 2015, bedes du fremsende din realkompetencevurdering (RVK) eller du skal kontakte en handelsskole med henblik på at få udarbejdet en realkompetencevurdering (RVK), som skal vedlægges din ansøgning.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 27. maj via knappen "søg jobbet" og fortæl, hvorfor du har lyst til at være kontorelev hos os og hvad du har af erfaring.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om kontoruddannelsen i Region Sjælland, kontakt uddannelseskoordinator Michelle Frostholm på tlf.: 5651 2673.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Region Sjælland - Regionshuset
Alléen 15
4180 Sorø
Ansøgningsfrist: 27. maj 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022
Elevkoordinator, Michelle Frostholm
tlf.: 56 51 26 73
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.