Ansøgningsfristen er udløbet

DTU søger en Industriteknikerlærling i Roskilde


Er teknik og mekaniske løsninger lige dig? - Så bliv industriteknikerlærling på DTU!

DTU i Lyngby er Danmarks førende tekniske universitet. Vi er 5.800 medarbejdere og ca. 13.400 studerende. Vi søger en skarp og serviceminded lærling, som skal være med til at bidrage til, at DTU forsat er blandt verdens førende universiteter inden for naturvidenskab og teknisk videnskab.

Bliv elev på DTU i Roskilde 

DTU Fysik – Mekanisk Værksted på Risø søger en industriteknikerlærling pr. 1. december 2022. Som industriteknikerlærling på DTU vil du blive en del af et spændende og moderne universitetsmiljø. Her møder du studerende, og forskere fra mange forskellige lande, og kommer til at arbejde sammen med dit team, om at sikre optimale rammer for deres uddannelse, forskning og prototypeudvikling.

Maskinværkstedet har til opgave, at supportere forskningen og undervisningen med udstyr og komponenter. En helt særlig afdeling, hvor opgaverne er meget forskelligartede både i størrelse og form, og derfor løbende kræver nytænkning.

Arbejdet vil bestå af varierede opgaver med en velholdt maskinpark, som har traditionelle CNC og manuelt styrede maskiner, og derudover også en række specialmaskiner til fremstilling af forskningsudstyr. Vi er et stærkt team af kvalificerede forskningsteknikere, der sikrer et højt fagligt niveau, og vi har derfor de bedste muligheder for at give dig en god læreplads.

Det vi kigger efter hos vores nye lærling, er at du:  

  • Har gennemgået Teknisk Skoles Grundforløb G2 Metal 
  • Har lyst til at arbejde med maskiner 
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk 
  • Er mødestabil og god til at arbejde selvstændigt 
  • Er fleksibel, ambitiøs og har gode samarbejdsevner 
  • Er engageret og klar til at tage nye udfordringer 
  • Er kvalitetsbevist, struktureret og omhyggelig 
  • Er ansvarsbevidst og dynamisk 

Det kan du regne med at få hos os: 

  • En høj faglig uddannelse 
  • Et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer 
  • Stor fokus på din kompetenceudvikling både fagligt og personligt 
  • Mulighed for tilpasning til specialeretning 
  • Varierede opgaver indenfor maskinbearbejdning 
  • Et dynamisk miljø med uformel omgangstone 
  • Gensidig respekt 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere i staten. Arbejdstiden er 37 timer inklusiv frokost.

Arbejdsstedet er DTU Fysik, Risø Campus i Roskilde.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning senest den 30. september 2022 via "ansøg nu" knappen, udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, C.V. og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Johnny E. Jørgensen på 2421 3835

Du kan læse mere om DTU Fysik på www.fysik.dtu.dk.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker 

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Danmarks Tekniske Universitet
Risø Campus
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde

Praktisk

Ansøgningsfrist: 30. september 2022
Tiltrædelse: 1. december 2022

Kontakt

Værkstedschef, Johnny E. Jørgensen
tlf.: 2421 3835



.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Mere fra DTU

Kom tættere på virksomheden


VI SER FREM TIL AT MODTAGE DIN ANSØGNING!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®