Vi forventer, at du har afsluttet HHX eller lignende uddannelse. Ansættelse snarest.
Du vil blive tilknyttet vores erhvervsserviceafdeling, som p.t. består af 5 medarbejdere.
Som vores nye medarbejder vil du gennemgå et grundigt 2-årigt trainee-forløb inden for bl.a. finans-, debitor- og kreditorbogholderi, lønningsbogholderi, afstemninger, indberetninger til SKAT, moms og afgifter samt andre opgaver, der relaterer sig til økonomifunktionen både i vores erhvervsserviceafdeling samt revisorafdelingerne.
For at passe ind i vores team, skal vi bruge en medarbejder, der prioriterer kunderne højt og sætter en ære i at levere et arbejde af høj kvalitet. Service er nøgleordet – både når det gælder vores kunder og internt i huset.
Vi kan tilbyde dig en grundig uddannelse - både praktisk og teoretisk - i et hus med ca. 25 engagerede kolleger. Du får arbejdsopgaver, som giver dig ansvar og udfordringer - både fagligt og personligt.
Hvis du mener, at dit navn skal stå på vores næste ansættelseskontrakt, så send din ansøgning, vedlagt CV og eksamenspapirer fra henholdsvis folkeskolen og HHX eller tilsvarende via 'Ansøg nu'-knappen.
Vi holder samtaler løbende.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning.
PKF Munkebo Vindelev
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Hovedvejen 56
2600 Glostrup
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Tiltrædelse: Snarest muligt
PKF Munkebo Vindelev er et mellemstort revisionsfirma, der sætter kunden i centrum. Vi er ca. 25 medarbejdere, heraf 4 statsautoriserede revisorer. Vi er medejere af ReviTax, specialfirma i skatterådgivning, samt medlem af RevisorGruppen Danmark, nationalt revisions- og regnskabsmæssigt samarbejde.
PKF Munkebo Vindelev er internationalt repræsenteret som medlem af PKF International, som er en verdensomspændende organisation, der er blandt de 10 største internationale revisions- og konsulentfirmaer. Organisationen består af over 440 kontorer repræsenteret i over 150 lande.