Center for Diagnostik (CfD) er en del af DTU Sundhedsteknologi og huser en gruppe medarbejdere med 4 forskellige nationaliteter. I øjeblikket består gruppen af fire assay-udviklere, to laboranter, to molekylærbiologer, en kvalitetssikrings-specialist, en seniorforsker-konsulent, en forretningsudvikler og en centerleder. Vi tilstræber at udvide gruppen sideløbende med vores portefølje af projekter.
CfD udvikler innovative diagnostiske assays i samarbejde med forskellige DTU-institutter, hospitaler, universiteter og biotekindustrien. Vi udvikler bl.a. aptamer-prober til biomarkør-detektion samt point-of-care tests (POCTs), herunder kvik-tests, samt laboratorie-baserede analyser. Derudover driver CfD en kommerciel diagnostisk virksomhed, primært inden for PCR og serologisk diagnostik, der betjener DTU-institutter, andre universiteter, hospitaler og industrien.
Afdelingen arbejder kvalitetssikret efter ISO-standard 17025, og kvalitetssikring er derfor et vigtigt element i det daglige arbejde hos CfD.
Du vil få mulighed for at arbejde med planlægning og udførelse af forskellige typer af analyseteknikker, som du vil opnå fortrolighed med i løbet af praktikant-perioden. Dine primære opgaver vil ligge inden for udvikling af oligonukleotid-aptamere rettet mod bestemte biomarkører. Dette arbejde inkluderer selektions-runder baseret på anvendelse af magnetiske beads, PCR kørsler samt Illumina-baseret sekvensering af fremselekterede aptamer-kandidater.
Du vil arbejde sammen med erfarne teknikere inden for området, men det er målet at du skal kunne arbejde selvstændigt med metoderne og komme med input til optimeringer heraf.
En arbejdsplads der konstant er i udvikling og med mulighed for løbende faglig og personlig udvikling i et godt team. Derudover er DTU en familievenlig arbejdsplads med en uformel og åben måde at arbejde på og fleksible arbejdstider.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2023.
Arbejdsstedet er primært Center for Diagnostik, DTU Sundhedsteknologi i Lyngby, Bygning 202.
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. november 2022. Søg stillingen online her: Stillinger på DTU Sundhedsteknologi. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef eller laboratoriekoordinator Ivan Larsen, som vil være din kommende vejleder, e-mail ival@dtu.dk, telefon +45 40 89 25 64. Helene Larsen, e-mail: helela@dtu.dk, telefon +45 42 44 01 66.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnicitet opfordres til at søge stillingen.
DTU Sundhedsteknologi uddanner fremtidens ingeniører og udvikler ny teknologi og løsninger med det formål at gøre livet bedre for mennesker før, under og efter de er patienter. Det gør vi i tæt samarbejde med sundhedssektoren, industrien, forskningsinstitutioner og andre sundhedsaktører. DTU Sundhedsteknologi spænder fagligt fra imaging og diagnostik, over digital health og biologisk modellering til biopharma. DTU Sundhedsteknologi har omkring 210 videnskabelige medarbejdere, 140 ph.d.-studerende og ca. 160 teknisk/administrative medarbejdere (hvoraf de fleste er ansat i vores forskningsinfrastruktur eller kommercielle aktiviteter.
Danmarks Tekniske Universitet
Kemitorvet, Bygning 202
2800 Kgs. Lyngby
Ansøgningsfrist: 5. november 2022
Tiltrædelse: 1. februar 2023
Ivan Larsen
mail: ival@dtu.dk
tlf.: +45 40 89 25 64
Helene Larsen
mail: helela@dtu.dk
tlf.: +45 42 44 01 66
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.