Ansøgningsfristen er udløbet

Sparekassen Thy søger finanselever til Thisted, Hurup, Hanstholm og Struer


Finanselever, trainees og bachelorer:Gør en forskel for mennesker i en verden af tal

Vil du udrette noget for andre med en uddannelse inden for finans? I Sparekassen Thy giver vi dig den bedst mulige finansuddannelse på en arbejdsplads, hvor menneskelige relationer og oprigtig interesse er udgangspunktet for alt, hvad vi laver. Lige nu søger vi til vores afdelinger i Thisted, Hurup, Hanstholm og Struer.

Du skal være glad for tal, men du skal først og fremmest være glad for mennesker

Vores kunder og vores kolleger er vores daglige fokus, og vi løser hver dag vores opgaver med øje på, at det vi laver, gør en forskel i hverdagen for de kunder, som vi rådgiver. Drømmehuset for familien, den første bil, der letter hverdagen, den fornuftige pensionsopsparing, der giver tryghed for fremtiden… Her handler det om at skabe de bedste rammer for, at mennesker kan opfylde deres drømme og behov.

Ambitioner og faglighed i Sparekassen Thy

Som finanselev, trainee eller bachelor varer din uddannelse 1-2 år og vil være en blanding af teori og praktik. Du vil hurtigt få fingrene i de daglige opgaver, og du vil være omgivet af kompetente og ambitiøse kolleger, der har lyst til at lære fra sig. Efter din uddannelse hos os vil du have kompetent viden og relevant erfaring indenfor områder som boligfinansiering, kredithåndtering, pension, investering og betalingsløsninger. Og bagefter? Ja så ligger der en karriere i Sparekassen Thy og venter på dig med fokus på at udvikle dine talenter og interesser.

Gode kolleger og ansvarlige mentorer

Vi er en arbejdsplads med glade medarbejdere, der hjælper hinanden og giver plads til udvikling. Trivslen er tårnhøj, her er ingen spidse albuer og masser af rum for faglige ambitioner.

Som trainee bliver du en del af en afdeling, enten på vores hovedkontor i Thisted eller i en af vores filialer. Vi er opsat på at give dig den bedst mulige uddannelse, og du bliver tilknyttet to mentorer, der har et særligt ansvar for din oplæring og udvikling – selvfølgelig i samarbejde med resten af din afdeling.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er i gang med en gymnasial uddannelse, har færdiggjort en finansøkonom eller gennemført en finansbachelor – eller også har du andet relevant uddannelse eller erhvervserfaring
  • Du har lyst til at arbejde inden for den finansielle verden
  • Du har gejst, vilje og gå-på-mod og vil gerne frem i verden
  • Du er god til mennesker og let at tale med
  • Du er ansvarsbevidst, social og vil gerne gøre en forskel for dine kunder
  • Du bor i umiddelbar nærhed af Thisted, Hurup, Hanstholm eller Struer

Ansøgning og spørgsmål

Du kan se meget mere om, hvordan det er at være elev eller trainee i Sparekassen Thy på: www.sparthy.dk/elev.

Vores HR-chef Hanne Bro Odde sidder også klar til at svare på dine spørgsmål på telefon 9919 5063.

Vi glæder os til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning senest den 15. januar. Vi afholder samtaler løbende og ansætter løbende, når vi finder de rigtige kandidater. Forventet jobstart er den 1. september 2023.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Sparekassen Thy
Vi søger elever til følgende afdelinger: Thisted, Hurup, Hanstholm & Struer

Praktisk

Ansøgningsfrist: 15. januar 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023

Kontakt

HR-chef, Hanne Bro Odde 
Tlf.: 99 19 50 63

HR-Konsulent, Susanne Vigsø Møller
svm@sparthy.dk



.

Hils på vores elev, Casper

Drømmer du også om en arbejdsplads, hvor seriøsitet, kvalitet og kollegial samspil går op i en højere enhed, og hvor der samtidig er plads til, at du udvikler dig individuelt? 

Casper er meget glad for at være elev i Sparekassen Thy. Han er særlig glad for den varierende hverdag, forholdet til kollegaerne, og sammensætningen af sit uddannelsesforløb. Hør Casper fortælle her i videoen. 

Kontakt Casper på telefon: 99 19 50 41 eller skriv til cm@sparthy.dk

ER DU VORES NYE FINANSELEV?

Se videoerne og bliv klogere på hvad vi kan tilbyde dig

Hvad er Thy Talent?

Se videoen og bliv klogere på hvad Thy Talent er

Din arbejdsplads

Hør  hvordan Sparekassen Thy er som arbejdsplads

Mere fra Sparekassen Thy

Kom tættere på virksomheden


() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®