Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev i Kalundborg Kommune

Om jobbet

Kalundborg Kommune er på udkig efter 4 nye kontorelever inden for specialet Offentlig administration, med tiltrædelse pr. 1. september 2023. 1 af elevstillingerne er et 2- årigt forløb i Borgerservice.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en åben og fri omgangstone og vi vil gøre vores til at give dig en alsidig og spændende uddannelse. Vores mål er, at du udvikler dig, personligt såvel som fagligt, til at blive en af fremtidens medarbejdere i den offentlige sektor.

I løbet af den 2-årige uddannelse deltager du i skoleophold på Center for Erhvervsrettede Uddannelser i Slagelse og 3 praktikforløb hver af 8 måneders varighed. Du vil også få tilbud om at deltage i en studietur til Bruxelles. Du afslutter uddannelsen med en fagprøve.

Du kan møde to af Kalundborg Kommunes kontorelever her: https://youtu.be/UHHe4iRTUl0

Din profil

Hvis du:

  • er parat til at yde service af høj kvalitet til kommunens borgere, brugere og samarbejdspartnere
  • har interesse og engagement for kontorfaget
  • udviser initiativ og nysgerrighed
  • er i besiddelse af modenhed, ordenssans, gåpåmod og godt humør
  • kan trives med forandringer og har lysten til at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og ikke mindst
  • har lyst til at være en del af en organisation, hvor vi arbejder med mennesker

Så se hvad vi kan tilbyde dig:

  • god løn under uddannelse
  • indflydelse på uddannelsesforløb
  • en spændende, attraktiv og alsidig uddannelse
  • et ansvar for specifikke arbejdsopgaver
  • udfordringer og selvstændighed
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Hvem kan søge:

For at blive en af de fire kontorelever skal du have bestået eller forvente at bestå et af følgende adgangsgivende forløb:

  • EUX Business (kontor)
  • Gymnasialuddannelse (STX/HF/HTX) + 5 ugers EUS grundforløb med fagretningen kontor
  • Højere Handelseksamen (HHX)
  • HG2 eller HGS – kontor med kvalifikation til offentlig administration (opnået for 1. august 2015).

Ansøgere over 25 år bedes vedlægge en realkompetencevurdering fra en erhvervsskole. Se nærmere omkring adgangskrav her (http://www.uddannelsesnaevnet.dk).

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokostpause.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst for Kontorpersonale og IT-personale.

Hvis du vil vide mere

Uddannelsesansvarlig Lene Johansen, HR og Personale på tlf. 5953 4493 er parat til at svare på dine spørgsmål.

Ansøgning

OBS! Du skal vedhæfte dokumentation for din uddannelse, som bilag til din ansøgning.

Hvis du allerede er færdig med grundforløbet, skal du vedhæfte dit uddannelsesbevis.

Forventer du at afslutte dit grundforløb i sommeren 2023, skal det fremgå af din ansøgning og du bedes vedhæfte en kopi af standpunkts- og terminskarakterer.

Hvis du er interesseret i den 2-årige stilling som kontorelev i Borgerservice, så må du meget gerne skrive det i din ansøgning.

Send din ansøgning og eksamensbevis mm. via ansøgningslinket i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2023.

Er du en af de heldige, vi ønsker at se til en personlig samtale, vil du modtage en invitation i uge 10.

1. ansættelsessamtale bliver afholdt i uge 11.

En eventuel 2. ansættelsessamtale vil blive afholdt i uge 13.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Kalundborg Kommune
Holbækvej 141B
4400 Kalundborg

Datoer

Ansøgningsfrist: 2. marts 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023

Kontakt

Uddannelsesansvarlig Lene Johansen
5953 4493



Find vej

.

Om Kalundborg Kommune

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®