Ansøg nu

Bliv Økonomielev hos FREJA i Skive – og få meget mere end en uddannelse!

Motiveres du af tal, detaljer og grundighed? Samarbejder du godt med andre, og sætter du pris på at løse udfordringerne i fællesskab? Så er du muligvis vores kommende Økonomielev til vores Group Accounting afdeling i Skive.

Som Økonomielev i FREJA bliver du en vigtig del af vores team. Du vil få ansvar for dine egne opgaver og får mulighed for at bidrage med den nyeste viden til vores området. Vores hverdage er meget forskellige, men du kan forvente, at dine opgaver blandt andet bliver:

  • Bogføring
  • Kreditor- og debitorbogholderi
  • Fakturering
  • Afstemning af regnskaber

For at kunne klæde dig bedst muligt på i opgaverne, vil du komme rundt i vores forskellige afdelinger inden for Group Accounting. Det giver dig en bred indsigt i økonomi som funktion og giver dig de rette værktøjer i rygsækken.

Hos os bliver du en del af et team på ca. 25 personer, som hjælper dig i hverdagen og klæder dig fagligt på til opgaven. Hos os er dagligdagen præget af høj faglighed og en god portion humor.

En verdensklasse branche

Hos FREJA er du ikke elev, men vores kommende kollega. Derfor gør vi en dyd ud af at tilrettelægge et elevprogram for dig, som sikrer god oplæring og løbende kompetenceudvikling. Du får tildelt en mentor, der støtter dig i hverdagen, samt en elevansvarlig, som sikrer kvaliteten i din uddannelse.

Som en del af uddannelsen afvikler vi et internt uddannelsesforløb, så du lærer teori, der kan anvendes direkte i praksis, og lærer organisationen at kende indefra. Vi samler også vores elever flere gange årligt til teambuilding og seminarer, så du lærer andre elever at kende på tværs af virksomheden og får et netværk herigennem.

Uddannelsen tager 2 år, og i løbet af uddannelsen vil der være 7-9 ugers skoleophold på Aarhus Business College under hovedforløbet ’Økonomiassistent’

Kom og vær en del af et velafprøvet elevprogram

Vi har haft elever i mere end 20 år, og vi tør derfor godt sige, at vi er gode til det. Vores elevprogram er velafprøvet, og dine nye kollegaer er vant til at have elever som en del af deres team. De er i øvrigt branchens bedste og dygtigste kollegaer, som er klar til at lære fra sig.

Din hverdag er præget af højt til loftet, fleksibilitet og selvstændighed – og en masse læring i vente! Vores miljø er moderne og innovativt, og vores avancerede IT-systemer sikrer, at du kan udføre dit arbejde bedst og mest effektivt.

Hos FREJA værner vi om vores medarbejdere, og derfor sørger vi for løbende udviklingssamtaler, en lækker frokostordning, pensionsordning, sundhedsordning og meget mere.

Har du kvalifikationerne?

Vores kommende elever har bestået eller forventer at bestå HHX eller EUX Business, alternativt STX, HTX eller HF i kombination med EUD-S (retning kontor).

Derudover er det vigtigt, at du ser dig selv som:

  • Struktureret, detaljeorienteret og en god ordenssans
  • En der trives i et miljø, hvor tingene går hurtigt, og tempoet er højt
  • En der er god til at tale med mennesker på forskellige niveauer
  • Ansvarlig og som en der er i stand til at træffe beslutninger

Er du vores kommende Økonomielev?

Kan du se dig selv som en del af holdet? Så upload din ansøgning, dit CV samt dokumentation for din uddannelse hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Boel Nielsen på telefon: 2544 2343.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk, at ovenstående er de ideelle krav til en kandidat – men vi går ind for inklusion og mangfoldighed, hvorfor vi opfordrer dig til at søge, selv om du ikke opfylder alle krav. Vi inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

FREJA Transport & Logistics A/S
Torvegade 8E
7800 Skive

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Peter Boel Nielsen
(+45) 25 44 23 43
pbn@freja.com



Lær os bedre at kende


Find vej

.

FREJA er bindeleddet mellem afsender og modtager

Hos FREJA Transport & Logistics tilbyder vi dedikerede løsninger inden for transport, logistik og oplagring i både Europa og i resten af verden. Hos os får du en skræddersyet og personlig service, hvor du altid er sikret en god kvalitet. Virksomheden har været privatejet siden sin grundlæggelse i 1985, og med vores afdelinger i både Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen og Kina er vi blandt de førende virksomheder inden for transport og logistik i Norden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®