Ansøgningsfristen er udløbet

Synscenter Refsnæs søger kontorelev med speciale i off. administration

Vi glæder os til september 2023, hvor vi håber at kunne byde velkommen til en ny kontorelev.

Hvis du drømmer om en erhvervsuddannelse i en offentlig virksomhed, og om at arbejde med en bred vifte af administrative opgaver, så kunne det måske være dig?

Synscenter Refsnæs søger en kontorelev indenfor specialet offentlig administration, som har lyst og engagement til at udvikle sine faglige, sociale og personlige kompetencer. At være kontorelev ved Synscenter Refsnæs er spændende, udfordrende og lærerigt. Du vil indgå i Administration og Service, hvor du mellem skoleopholdene er en del af hhv. sekretærteamet og økonomiteamet.

Vi tilbyder

  • Et spændende og varieret uddannelsesforløb med mange udfordringer og rig mulighed for personlig og faglig udvikling i en dynamisk organisation, hvor vi arbejder med mennesker
  • Oplæring i funktioner vedr. kursusadministration, service, kvalitetssikring, dokumentation, IT, økonomi og personaleadministration
  • Mulighed for at sætte dit præg på uddannelsen
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og kompetente uddannelsesansvarlige, som er parate til at give dig den bedste oplæring undervejs i dit uddannelsesforløb
  • En arbejdsplads med gode forhold i et uformelt miljø
  • Mulighed for at benytte centrets faciliteter, f.eks. svømmehal og motionscenter.

Vi forventer at du

  • Er nysgerrig, har gode samarbejds- og refleksionsevner, masser af gå på mod og er udviklingsorienteret
  • Er mødestabil, engageret og serviceminded, og at det er vigtigt for dig at løse opgaver selvstændigt med kvalitetssans
  • Har let ved at formulere dig mundtligt og skriftligt og interesse/flair for tal og IT
  • Har generelle IT færdigheder på brugerniveau
  • Udviser initiativ og tager ansvar for egen læring

For at blive elev hos os skal du have bestået eller forvente at bestå en af følgende uddannelser inden opstart:

  • EUX merkantil med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EU's/HGS grundforløb, eller
  • HG2/HGV eller HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer opnået før 1. august 2015.
  • Vedhæft en realkompetencevurdering til din ansøgning, hvis du er over 25 år.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.

Har du lyst til at vide mere om at være kontorelev ved Synscenter Refsnæs kontakt områdeleder Dorthe Mechernsée på 40 33 05 23 eller dmc@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 14.05.2023

Vi vurderer løbende ansøgninger og kalder til samtale. Du opfordres derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da opslaget vil blive taget af, når relevant kandidat er fundet.

Ansættelse 01.09.2023

Mød os

Har du lyst til at møde os og se stedet inden du sender en ansøgning, så kontakt Dorthe Mechernsée, dmc@regionsjaelland.dk, 40 33 05 23

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Synscenter Refsnæs
Kystvejen 112
4400 Kalundborg

Datoer

Ansøgningsfrist: 14. maj 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023

Kontakt

Områdeleder Dorthe Mechernsée
40 33 05 23
dmc@regionsjaelland.dk



Find vej

.

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®