Vi søger shippingelever til opstart foråret/sommer 2023, til vores danske hovedkontor, centralt på Aarhus Havn. Vi har sammensat et alsidigt shippingforløb, der løbende bygger på din transport og logistik-viden.
Du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver og du bliver en vigtig medspiller i det daglige arbejde, på lige fod med dine kollegaer. Du vil i løbet af din elevtid være 9-11 uger på skole hvor du, udover det teoretiske forløb, netværker og deler viden med andre elever i branchen.
Eimskip Danmark har stor erfaring med at uddanne elever og udvikle talenter. Mange tidligere elever er fortsat hos os, da udviklingsmulighederne er mange. Eimskip har et veletableret elevprogram med faste og individuelle målsætninger så vi sikrer, at vores elever får den bedste uddannelse. Hos Eimskip bliver du en del af et topmotiveret ungt elevhold, der gennem din elevtid giver dig faglig sparring og masser af sociale aktiviteter.
Og opfylder du de formelle adgangskrav til elevuddannelsen, som er en bestået HHX / STX suppleret med 5-10 ugers grundforløb eller alternativt HG eller EUX med fagretningen kontor, så skynd dig at sende din ansøgning samt CV.
Du må meget gerne begrunde hvorfor du lige netop ønsker at søge en elevplads hos Eimskip Danmark.
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende interviews og venter gerne på den rigtige elev.
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager, Human Resources Ann Skyggebjerg på telefon +45 86 20 48 11.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Eimskip Danmark A/S
Østhavnsvej 37
8000 Aarhus C
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. maj 2023
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontakt
Ann Skyggebjerg
(+45) 86 20 48 11
Find vej
Rederiet Eimskip blev etableret i Island i 1914 og er i dag markedsledende indenfor enhver form for transport samt lager og logistikservices med Nordatlanten som vores primære fokus. I eget system tilbyder vi desuden forbindelse til og fra USA og Canada via Reykjavik. Herudover tilbyder vi enhver form for globale dør til dør transportløsninger via sø, luft, kurér samt vej. Eimskip Denmark A/S beskæftiger 170 medarbejdere på vores 2 kontorer i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Rederiet Eimskip råder over egen flåde og opererer ca. 17 skibe, egen flåde af dry og reefer containere, lastbiler samt trailere. Eimskip er lokaliseret på 56 kontorer i 20 lande og beskæftiger samlet ca. 1.700 medarbejdere.
Læs mere på www.eimskip.com.