Ansøgningsfristen er udløbet

KONTORELEV MED FOKUS PÅ ADMINISTRATION OG PROJEKTSUPPORT

Har du lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af administrative opgaver?

Og ser du muligheder i at arbejde i projektorienterede afdelinger, hvor der både er projektrelaterede opgaver samt administrative og serviceorienterede opgaver? Så grib muligheden og tag en uddannelse som kontorelev hos Energinet, hvor du i løbet af uddannelsen får indsigt i flere forskellige områder af virksomheden. Din nye arbejdsplads bliver vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Indsigt i alle daglige rutiner

Gennem turnusophold i to afdelinger får du en bred uddannelse, hvor du får en masse viden at bygge videre på. I begge afdelinger fungerer du som projektassistent, ligesom du får en bred vifte af administrative og koordinerende opgaver. Opgaverne er fx udarbejdelse af dokumenter og opfølgning på områder indenfor projektmodellen, herunder arkivering ifølge gældende regler. Der vil være en række opgaver indenfor økonomi, bl.a. udbetaling af erstatning til lodsejere, og dermed kontakt til lodsejere samt øvrige kundekontakt. Derudover vil være opgaver med at opdatere information på vores intranet og hjemmeside - og mange andre spændende projektrelaterede opgaver. Derudover kommer du også til at prøve du kræfter med at planlægge og deltage i borgermøder.

Du lærer at arbejde med forskellige administrative it-systemer og har allerede nu et vist kendskab til flere programmer i MS Office-pakken. Resten lærer vi dig. I det hele taget får du under hele uddannelsen rig mulighed for faglig og personlig udvikling – i tæt dialog med dine uddannelsesansvarlige.

Sans for service og forretningsmæssig interesse

Da du får en bred kontakt til kolleger i hele huset, er det desuden vigtigt, at du er udadvendt, imødekommende og serviceminded. Selvom du er nysgerrig efter nye opgaver, er du også med på, at rutiner er en stor del af din arbejdsdag. Det vil være en fordel, hvis du behersker engelsk i skrift og tale, men ikke et krav.

Som person er du ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvillig - og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du har masser af gå-på-mod og er villig til at gøre en indsats for at afslutte dine opgaver til tiden og med et godt resultat. Til gengæld vil vi give dig en god og relevant uddannelse, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med den læring, du får på skolen.

Vi tilbyder, at du bliver en del af et team med fokus på sammenhold og stærke relationer, samt deltagelse i et elev-netværk på tværs af hele Energinet.

Uddannelse og ansættelse

Vi forventer, at du har afsluttet din EUX-eksamen eller afslutter den til sommer – eller har afsluttet en eksamen, der giver adgang til uddannelsesforløbet.

Du starter i dit nye job fredag den 1. september 2023, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og relevante bilag til via ”Ansøg nu” knappen, så vi har den senest den 19. marts 2023. Vi forventer at holde samtaler 29. marts 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Eskelund Levinsen på 2341 1597 / CKL@energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

Datoer

Ansøgningsfrist: 19. marts 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023

Kontakt

Afdelingsleder Christina Eskelund Levinsen
(+45) 23 41 15 97
CKL@energinet.dk



Find vej

.

Energinet Systemansvars kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.

Se film om Energinet.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®