Er du på udkig efter en elevplads i en kompleks teknologisk organisation, hvor du vil blive teknisk udfordret og få en bred uddannelse? Så er du måske DMI's nye elev inden for IT-support, infrastruktur og systemadministration.
På DMI vil du hurtigt få ansvar og opgaver, der både kræver selvstændighed, vedholdenhed og evne til at afslutte opgaver. Du bliver en del af afdelingen Infrastruktur og Observationer (IO), der rummer supportere, netværks- og systemadministratorer og du vil have snitflader med medarbejderne alt efter hvor du er i din uddannelse. IO varetager support af DMI's IT-systemer samt 1. og 2. line support til DMI's brugere. IT-support ydes via telefon, fjernstyring af pc samt ude hos brugerne samt af IT-infrastruktur, idriftsættelse af systemer og systemdrift.
Vi kan tilbyde en afvekslende hverdag med forskellige arbejdsopgaver der udvikler sig i takt med din udvikling gennem uddannelsen, hvor der dog også vil forekomme rutineprægede opgaver.
Som datatekniker-elev vil du bl.a. arbejde med:
Du vil starte med at sidde tæt på 1. line supporterne, men jo længere du kommer i din uddannelse vil du rykke tættere på de(n) netværk- eller systemadministratorer der har erfaring inden for det fagområde du har valgt af at specialisere dig inden for.
Vi forventer, at du:
Infrastruktur og Observationer (IO) består af to enheder, der hører til i København: Support og Netværk og Supercomputer og Platforme. Til dagligt sørger enhederne for driften og udviklingen af DMI’s ACI netværk, de virtuelle og fysiske miljøer samt windows og linux klienter. Afdelingen arbejder desuden med automatisering via ansible for bedre at kunne administrerer DMI store it-systemportefølje. Afdelingen sidder samlet for at sikre et godt samarbejde på tværs.
Din kommende arbejdsplads har en kultur med holdånd, gode dialoger og åbenhed, hvilket også er drivkraften i, hvordan teamet arbejder bedst. Vi har mange spændende udfordringer og med det kommer der god mulighed for faglig og personlig udvikling.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder for Support og Netværk, Simon Andersen, på tlf. 51716771 eller mail sia@dmi.dk.
Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest 9 juni 2025. Vi forventer at afholde første samtale i uge 25. Invitation til samtale vil ske via mail.
For at søge stillingen skal du klikke på linket via "Ansøg nu" knappen, og følge instruktionerne. Den ene elev-stilling er til besættelse fra den 1 august, mens den anden er til besættelse fra 1 oktober.
På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed i vores medarbejdersammensætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Danmarks Meteorologiske Institut
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø
Datoer
Ansøgningsfrist: 9. juni 2025
Tiltrædelse: 1. august og 1. oktober 2025
Kontakt
Simon Andersen
(+45) 51 71 67 71
sia@dmi.dk
Find vej
Danmarks Meteorologiske Institut, der er en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, udfører prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og materielle værdier, dels for at skabe økonomisk grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling inden for DMI's fagområder. DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige uddannelser. Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark.
Vil du vide mere om, hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på vores website og læs mere.