Kan du lide at være ekspert på eget område, yde god service og hjælpe din kollegaer? Så er du måske vores nye kontorelev i DGI Storkøbenhavn.
Når du bliver en del af DGI Storkøbenhavn
I sekretariatet varetager vi mange typer af opgaver og samarbejder med både idræts-, kommune- og kommunikationskonsulenter samt projektledere. Vi varetager også driften af hele huset samt både kursus-, skole- og stævneaktiviteter og administration af DGI Storkøbenhavns eksterne samarbejder som f.eks. certificeringer af daginstitutioner.
Kort sagt er vi her for at hjælpe, og derfor er det vigtigt for os, at du både er imødekommende, hjælpsom samt positivt indstillet overfor, at andre i huset har andre kompetencer end de administrative. Det er her, du er eksperten. Til gengæld har vi de sødeste og dygtigste kollegaer, du kan ønske dig, og du vil føle dig som en del af en levende, festlig og dynamisk arbejdsplads fra første dag.
Du vil i løbet af uddannelsen opnå kompetence indenfor det administrative arbejdsområde samt betjening af frivillige og foreninger. I den forbindelse vil du blive en kompetent bruger af vores IT-systemer (fakturahåndtering, CRM, dokumenthåndtering, DGI Media m.v.), og er du glad for økonomi og tal, ser vi det som et plus. Der vil undervejs være fokus på både økonomi-, kommunikations- og administrationsopgaver.
Vi forventer at du
Praktiske oplysninger
Vi glæder os til at få endnu en dygtig kontorelev med på holdet og ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest søndag den 23. april 2023. Samtaler forventes gennemført i uge 17 og 18. Forventet tiltrædelse torsdag den 1. juni 2023 eller snarest derefter. Dagligt arbejdssted er DGI Storkøbenhavn, der har kontor på Vesterbrogade 6D, 2. sal, 1620 København V.
Det er din opgave at undersøge, om du opfylder adgangskravene inden start af uddannelsesaftalen. Hvis du endnu ikke opfylder adgangskravene, skal du vedlægge din igangværende uddannelsesplan og seneste standpunktskarakterer.
DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus og styrker foreningerne i en by i konstant forandring. Organisationen dækker 11 kommuner i Hovedstadsområdet; herunder Københavns Kommune. DGI Storkøbenhavn har over 237.000 medlemmer fordelt på godt 600 foreninger og oplever fortsat vækst i medlemstal og indsatser.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om jobbet eller har brug for yderligere information om rollen og teamet, er du mere end velkommen til at kontakte Malene M. Poulsen, administrativ koordinator og elevansvarlig på tlf. 7940 4915 eller mmp@dgi.dk. DGI betragter mangfoldighed som en styrke.
DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
DGI Storkøbenhavn
Vesterbrogade 6D, 2. sal
12620 København
Datoer
Ansøgningsfrist: 23. april 2023
Tiltrædelse: 1. juni 2023
Kontakt
Malene M. Poulsen
(+45) 79 40 49 15
Find vej
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.
DGI er en nonprofitorganisation, der i mere end 150 år har arbejdet tæt sammen med foreningerne om at gøre danskerne mere aktive. I dag tæller DGI flere end 6.400 foreninger og 100.000 frivillige ildsjæle. Som en af landets største leverandører af kurser gør DGI hvert år omkring 50.000 danskere klogere på både sig selv og idræt.
Vi hjælper foreningerne med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.