Du tilbydes en kontoruddannelse med mange spændende opgaver, hvor du kommer tæt på beslutninger og vurderinger til gavn for det danske samfund. Elsker du faglige udfordringer, som vil understøtte en stærk personlig udvikling, og ønsker du gode kolleger, så er vi stedet for dig.
I Lægemiddelstyrelsen tilbyder vi en 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik i Lægemiddelstyrelsen og skoleperioder - som udgangspunkt på Niels Brock. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Som led i uddannelsen vil der også være en tur til Bruxelles, hvor man får mulighed for at besøge EU’s hovedkvarter.
Vi er to sektioner, som i samarbejde tilbyder vores to kommende elever en spændende uddannelse indenfor offentlig administration. Din oplæring vil primært foregå i de to sektioner, men også med mindre forløb hos andre funktioner i styrelsen. Vi sammensætter forløbene endeligt ud fra vores nye elevers ønsker og kompetencer.
Sagsstyring:
I vores sektion vil du blive en del af et team, hvor vi primært arbejder med administrativ sagsbehandling. Vi tilbyder opgaver, som fx indtjekning af sager og validering af dokumenter. Derudover behandling af ansøgninger om markedsføringstilladelser til lægemidler samt supportopgaver for enheden og styrelsen. Vi har stort fokus på faglig og teknologisk udvikling indenfor sagsbehandling. Derfor vil du også blive introduceret til vores interne robotter og få et indblik i, hvordan vi udvikler og arbejder indenfor dette område.
Central Journal og Informationscenter:
Hos os er opgaver med borgerservice i centrum. Vi tilbyder et forløb, hvor du får et godt overblik over mange forskellige områder. Du bliver bl.a. trænet i at give servicemindede myndighedssvar med hjælp fra gode kolleger og vores eget AI-værktøj. Dette er både på skrift og telefonisk. Du bliver i løbet af dit forløb bedre til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Derudover får du også andre opgaver bl.a. at opdatere og organisere vores viden. Hvis du har nye ideer til måden vi arbejder på er det meget velkomment.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra 8-16 på hverdage, men med fleksibilitet
I starten af forløbet vil du få en grundig indføring i opgaverne med vægt på sidemandsoplæring.
Herefter vil du blive en ligeværdig del af hverdagen i det team, hvor du er elev.
Det betyder, at du både vil få forskellige opgaver at løse, som du kan blive klogere af og bedre til undervejs, samt at der løbende vil være fokus på at tilpasse din hverdag, så målene i din elevplan bliver opfyldt og så du får prøvet kræfter med mange forskelligartede kontoropgaver.
Vi udvikler vores elevers kompetencer inden for offentlig administration bredt. I særlig høj grad inden for følgende områder:
De forskellige kolleger og oplæringsansvarlige, du møder i dit forløb har fokus på læring, trivsel og psykologisk tryghed, som en forudsætning for, at vi i fællesskab løfter Lægemiddelstyrelsens opgaver og din uddannelse effektivt og med kvalitet.
Du har bestået eller forventer at bestå relevant ungdomsuddannelse, som giver adgang til kontoruddannelser med speciale i offentlig administration. Fx EUX, STX, HHX, HF, HTX inkl. fem ugers EUS forløb; eller HG/HGS
Vi forventer, at du formulerer dig let forståeligt på dansk med din modtager for øje og har gode engelskkundskaber.
Hvi du har nogle specifikke erfaringer med de områder, der er beskrevet ovenfor eller med lægemiddelområdet generelt, hører vi meget gerne om det.
Mange af vores tidligere elever er i dag ansatte i styrelsen.
Jeg er vild med den åbenhed og interesse, jeg oplever fra mine kollegaer. Det betyder, at man hurtigt lærer folk at kende.
Jeg er positivt overrasket over, hvor stort et fokus der er på faglig og personlig udvikling på min arbejdsplads og i min sektion. Jeg har mulighed for at byde ind med idéer og ønske nye opgaver og udfordringer, hvis jeg har brug for det. F.eks. deltager jeg i udviklingen af vores interne robot. Det giver mig en spænding og glæde i arbejdet, og det skaber variation i mine arbejdsopgaver. Det medfører bl.a. at jeg udvikler både min personlige og faglige viden, hvilket giver mig energi til at lære endnu mere.
(udtalelse fra en af vores elever)
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til teamleder Thor Svendsen på 93 59 64 23 eller styrelsens elevansvarlige Camilla Sværke Hansen på 9359 6417 og Sussi Mie Betak på 4488 9352.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på lægemiddelstyrelsen.dk.
Klik på "Ansøg nu" knappen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler tirsdag og onsdag i uge 23.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025
Kontakt
Thor Svendsen
(+45) 93 59 64 23
Find vej
Vi er ca. 650 medarbejdere, som samarbejder om at sikre, at alle i samfundet kan få effektiv og sikker medicin og medicinsk udstyr – både når vi for eksempel går på apoteket, bliver behandlet på sygehuset eller vores dyr har brug for behandling. Vi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Medarbejdernes trivsel og Lægemiddelstyrelsens resultater hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt for os at have en arbejdsplads med meningsfuldt arbejde, høj faglighed og udviklingsmuligheder – i balance med gode rammer for sundhed og trivsel. Vi prioriterer derfor også en sund kantine, træningsfaciliteter, kontormotion, store, lyse lokaler på Islands Brygge i København, og mulighed for hjemmearbejde. Vi har røgfri arbejdstid.
Lægemiddelstyrelsen har røgfri arbejdstid.