Så er du måske Udlændinge- og Integrationsministeriets nye kontorelev i Koncern HR. Vi søger nemlig dig, der har interesse for personaleadministration og som har lyst til at opnå en både bred og dyb administrativ uddannelsesprofil inden for HR-området. Forventet ansættelsesstart er den 1. september 2023.
Vi tilbyder en 2-årig kontoruddannelse inden for specialet Offentlig Administration med afsæt i et elevforløb, som vi planlægger individuelt for dig i Koncern HR. Vi sørger for grundig oplæring, så du har de bedste forudsætninger for at op- eller udbygge din værktøjskasse inden for offentlig administration.
Du bliver oplært i en bred vifte af personaleadministrative opgaver, og du får tilknyttet en oplæringsansvarlig i kontoret, som står klar til at hjælpe dig med faglig sparring.
Som arbejdsgiver støtter vi op om din deltagelse i interne kurser, valgfag via skolen og en arbejdsgiverbetalt studietur til Bruxelles. Vi kan garantere, at du får rig mulighed for at anvende al den viden, du løbende tilegner dig på skoleforløbene i din opgavevaretagelse.
”Jeg er rigtig glad for at være kontorelev i Koncern HR i Udlændinge- og Integrationsministeriet, da jeg får praktisk erfaring inden for HR-området. Jeg sidder i et fagligt stærkt team, hvor der er plads til at stille spørgsmål om stort og småt. Jeg bliver som elev taget seriøst, og mine interesser og ønsker i forhold til arbejdsopgaver bliver imødekommet.” - Sisse, kontorelev i Koncern HR
I Koncern HR har vi fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og at der er mulighed for en fleksibel arbejdstid. Vi går samtidig op i at have det godt sammen på tværs af kontoret og ses jævnligt uden for arbejdet. Derudover tilbyder vi mulighed for parkering, gratis brug af fitnessrum, massageordning, kantineordning mv.
”Jeg har nogle rigtig søde og rare kolleger, som er gode til at involvere mig i både det faglige og sociale. Der er en god stemning på kontoret, og der bliver i ministeriet arrangeret forskellige sociale arrangementer, såsom julefrokost, fredagsbar og personaledag.” - Sisse, kontorelev i Koncern HR
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ansvaret for behandling af sager om indrejse og ophold i Danmark, statsborgerskab, danskundervisning og -prøver for udlændinge samt integration af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.
Koncern HR er organisatorisk placeret i ministeriets departement. I kontoret varetager vi personaleadministrationen af samtlige ansatte i ministeriet. Vi er ansvarlige for personalejuridisk rådgivning, løn- og personaleadministration, personalepolitik, kompetence-, organisations- og ledelsesudvikling samt lønforhandlinger.
Under elevforløbet bliver du tilknyttet vores administrationsteam, hvor du bliver oplært i en lang række arbejdsopgaver inden for lønadministration og øvrige personaleadministrative opgaver. Din arbejdsdag vil have en god blanding af både nye udfordringer og daglige, faste opgaver.
Eksempler på dine kommende opgaver kan være:
Du kan også få indblik i mere HR-rettede processer, såsom rekruttering.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor tonen er uformel, og viden er noget, vi deler. Desuden vil du indgå i et større elevnetværk på tværs af hele Udlændinge- og Integrationsministeriet, der løbende arrangerer elevarrangementer.
Du interesserer dig for offentlig administration og har lyst til at blive en del af et politisk miljø, hvor læringskurven er stejl.
Vi er på udkig efter dig, der er:
For at kunne søge stillingen skal du, inden du starter dit uddannelsesforløb hos os, have gennemført én af følgende grunduddannelser:
Hvis du er over 25 år, skal du indhente en opdateret realkompetencevurdering hos studievejlederen på en handelsskole. Realkompetencevurderingen skal du vedhæfte i din ansøgning, når du søger stillingen.
Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse. I løbet af de to år vil du have ca. 15 ugers skoleophold.
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Skatteministeriet og HK-Stat.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Marie K. D. Jensen på telefonnummer 61 98 33 94 eller på e-mail mkdj@uim.dk eller enhedschef Ann-Britt Ringsholt på telefonnummer 61 98 34 86 eller på e-mail anri@uim.dk.
Klik på knappen i højre side og upload dit CV, din ansøgning, eksamensbevis og realkompetencevurdering senest mandag den 10. april 2023.
I din ansøgning vil vi gerne høre mere om, hvem du er som kollega, hvad du har lyst til at lære i dit elevforløb, hvordan det er at arbejde sammen med dig og hvorfor du har lyst til at være elev hos os? I dit CV vil vi gerne blive klogere på, hvor du har været og hvad du har lavet. Har du fx haft et fritidsjob eller har du en særlig fritidsinteresse?
Vi forventer at holde samtaler i uge 17. Der vil være en faglig case i forbindelse med samtalen.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Datoer
Ansøgningsfrist: 10. april 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023
Kontakt
Ann-Britt Ringsholt
61 98 34 86
anri@uim.dk
Marie K. D. Jensen
61 98 33 94
mkdj@uim.dk
Find vej
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
Ministeriet har ca. 1925 medarbejdere fordelt på departementet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.