Kunne du tænke dig en spændende og alsidig kontoruddannelse på Danmarks største universitet og blive klædt fagligt på til din fremtidige karriere? Så søger vi pr. 1. september 2023 tre kontorelever, der i løbet af to år bliver uddannet med speciale i offentlig administration.
Som elev hos os skal du kunne lide at lære nyt og trives med at yde service til de mennesker, du møder i løbet af dagen. Sammen med dygtige og imødekommende kollegaer lærer du at understøtte vores uddannelser og forskning i et mangfoldigt miljø med godt kollegaskab og en uhøjtidelig omgangstone. Du får mulighed for at udvikle dine sproglige kvalifikationer, da arbejdet indebærer kontakt med danske og udenlandske forskere og studerende. Derudover kommer du også i kontakt med teknikere og administrative kollegaer, som arbejder med økonomi, studie- og forskningsadministration, HR, IT og kommunikation. Derfor skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker.
I løbet af din elevtid vil du blive tilknyttet forskellige institutter og afdelinger, så du får en forståelse af, hvad det vil sige at arbejde administrativt på et universitet. Du får arbejdsopgaver, som er dine, men du skal også kunne samarbejde med dine kollegaer om konkrete opgaver. Dine arbejdsopgaver vil variere og kan omfatte alt lige fra at planlægge studerendes eksamener og undervisning til at skrive referater og planlægge arrangementer med deltagere fra ind- og udland. Undervejs lærer du at arbejde i en række it-systemer og får kompetencerne til at løse daglige rutineopgaver og udvikle dig gennem nye.
Du får tilknyttet en mentor, som vil sparre med dig om din uddannelse, dine mål og om hvordan vi når dem i fællesskab, og sammen med vores andre kontorelever får du et fagligt og socialt netværk.
Din uddannelse omfatter også skoleophold på Niels Brock, hvoraf en uge er et betalt studieophold i Bruxelles. Skoleforløbet afsluttes med en skriftlig fagprøve og en mundtlig eksamen.
Når du tager en kontoruddannelse, hvor du kommer til at servicere andre funktioner, er det afgørende for os, at du har lyst til at hjælpe andre, – og at du kan gøre det ansvarsbevidst og med godt humør. Vi har også brug for, at du er stabil og arbejder struktureret med sans for detaljen. Du skal desuden have gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk og en god forståelse for IT-værktøjer generelt.
Derudover skal du have bestået eller forvente at bestå EUX kontor eller HH, STX, HTX eller HF suppleret med 5 ugers EUS-forløb, eller HG, som skal være adgangsgivende til specialet Offentlig Administration. Er du over 25 år og har gennemført anden erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring, skal du vedhæfte realkompetencevurdering til din ansøgning. Realkompetence-vurderingen kan du få udarbejdet på en handelsskole.
Det Humanistiske Fakultet ligger tæt på Islands Brygge metrostation. Vi forsker og uddanner studerende i menneskers sprog, udtryksformer, kultur, levevilkår og historie – fra oldtiden til nutiden. Kulturen er præget af et højt engagement og en uhøjtidelig arbejdstone. Fakultetet består af seks institutter og har ca. 8.500 studerende, 725 forskere og undervisere, 95 ph.d.-studerende og 250 administrative medarbejdere.
Din ansættelse og løn følger OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT. Er du mellem 18 og 24 år, er startlønnen 14.598 kr. pr. måned eksklusive pension. Er du fyldt 25 år, er lønnen 21.119,08 kr. pr. måned eksklusive pension.
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge. Vi har flekstid og mulighed for at arbejde hjemme ad hoc.
Få mere at vide om stillingen hos administrationschef Anya Strøm på tlf. 35325604 eller mail anya@hum.ku.dk. Du kan læse mere om Københavns Universitet og Det Humanistiske Fakultet på www.hum.ku.dk
I din ansøgning vil vi gerne høre lidt om:
Du søger stillingen elektronisk på Jobportalen ved at klikke på "Ansøg nu” knappen. Du skal vedhæfte CV og dokumentation for uddannelse.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 25. april 2023. Vi forventer at holde 1. runde samtaler uge 20 og 2. runde uge 21 2023.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Københavns Universitet
Nørregade 10
1165 København
Datoer
Ansøgningsfrist: 25. april 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023
Kontakt
Head of Administration Anya Strøm
(+45) 35 32 56 04
anya@hum.ku.dk
Find vej
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.