Vil du være en del af Skandinaviens førende salgs- og servicecentre inden for dieselteknologi? Hos BG Service Center i Viby J søger vi en frisk og selvstændig salgselev til vores dynamiske salgsafdeling, hvor vi kan tilbyde en alsidig hverdag med fokus på B2B-salg og administrative opgaver..
BG Service Center har eksisteret i mere end 60 år, og som vores nye salgselev vil du blive en del af et stærkt team, hvor vi sætter pris på et sundt arbejdsmiljø, og hvor man som medarbejder har stor indflydelse på hverdagen.
Med støtte og sparring fra dygtige kollegaer får du mulighed for at tilegne dig værdifuld erfaring inden for både salg, import, eksport, kalkulation, markedsføring m.v.
Du vil blive en del af en arbejdsplads med knap 20 ansatte, hvor der er stort fokus på trivsel blandt medarbejderne. Vi afholder forskellige sociale arrangementer i løbet af året og har generelt et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone.
Vi er en mindre koncern, som via vores afdelinger BG Diesel, BG Fleet og BG Parts primært sælger produkter til grossister, værksteder, produktionsvirksomheder og vognmænd i både Danmark og lande i og uden for Europa. Salgsafdelingen har derfor en stor kontaktflade og mange spændende opgaver, og du vil hurtigt få dine egne selvstændige ansvarsområder. Jobbet kræver derfor et naturligt drive og lysten til at lære om vores produkter – og ikke mindst evnen til at give vores kunder en god oplevelse.
Kunne du tænke dig at være en del af en spændende virksomhed med mange muligheder, så send ansøgning og CV på mail til info@bgsc.dk (skriv ”Salgselev” i emnefeltet) eller til A/S BG Service Center - Jens Juuls Vej 28, 8260 Viby J, Att.: Jesper Friis/Michael Andersen.
Løn i henhold til gældende overenskomst
Tiltrædelse efter aftale. Vi forestiller os, at du starter hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
A/S BG Service Center
Jens Juuls Vej 28
8260 Viby J
Datoer
Ansøgningsfrist: 15. august 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023
Kontakt
Find vej
Firmaet er grundlagt i 1959 som autoelektrisk specialværksted. I 1965 bliver firmaet en del af Bosch-organisationen i Danmark, og der udvides med Bosch diesel produkter og reparationer. I dag er Aktieselskabet BG Service Center det førende Bosch salgs- og servicecenter i Skandinavien med en lang række tilførte produktagenturer. Firmaet beskæftiger 20 medarbejdere inden for primært handel men også service og reparation.