DTK Frigo A/S i Svenstrup søger ambitiøs speditørelev
Vi er en dynamisk og innovativ transport- og speditionsvirksomhed med både handlekraft, mål og retning. Vores speciale er international landevejstransport og vi dækker både de nordiske- og kontinentale markeder ud fra devisen ”kvalitet hele vejen”.
Vores dagligdag er præget af et fokus på gode resultater, kontinuerlig udvikling og bæredygtig vækst.
Har du styrken, viljen og kompetencerne til at være en del af et succesfuldt team af engagerede og anerkendte profiler i logistikbranchen, vil du som elev få en væsentlig- og betydningsfuld rolle i vores virksomhedsdrift og udvikling.
Vi garanterer at du får de bedste forudsætninger for at gøre karriere i transport- og logistikbranchen og forventningerne til din profil og performance er høje.
Hos DTK Frigo A/S er der mange fordele. Vi har varierende og alsidige arbejdsdage, god stemning og vinderkultur. Vores ledelsesstruktur er flad og vi agerer hurtigt og effektivt. En af de helt store fordele som også er værd at nævne, er selvfølgelig vores fremragende personaleforening, som udelukkende er stiftet for at sammensætte et utal af fede events i løbet af året hvor uforglemmelige oplevelser, masser af sjov og sammenhold er i fokus.
Vi forventer opstart ca. 1. januar 2024. Send gerne din ansøgning, CV samt karakterer og relevante bilag til FST@DTK-FRIGO.DK. Vi afholder løbende samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning snarest.
Vil du vide mere om DTK Frigo A/S, om uddannelsen og karrieremulighederne er du velkommen til at kontakte Filip Stentoft tlf.: 7370 9456.
Ansættelsessted er: DTK Frigo A/S, Jellingvej 5, 9230 Svenstrup J.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
DTK Frigo A/S
Jellingvej 5
9230 Svenstrup J
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. januar 2024
Kontakt
Filip Stentoft
(+45) 73 70 94 56
Find vej
Selv om DTK Frigo A/S er et forholdsvis nyt transportfirma fra 2017, bygger vi på tæt ved 30 års erfaring med transport og logistik, da DTK Frigo A/S er en del af DTK Group, der er en videreførelse af Dansk Transport Kompagni A/S. Firmaet blev grundlagt for snart 30 år siden af Susanne og Peter Provstgaard. De var netop kendt for deres ærlige og kundeorienterede tilgang til opgaverne, et altid godt købmandskab og at et ord var et ord. Basta! DTK Group arbejder ud fra en partnerskabsmodel, hvor hvert af selskaberne i gruppen har ambitiøse og passionerede medarbejdere som medejere. Vi kan derfor løse et bredt udvalg af opgaver indenfor transport-, spedition- og lager/logistik-opgaver gennem vores søsterselskaber både herhjemme og i udlandet.