Motiveres du af indkøb, og er du klar til at arbejde i den bedste virksomhed i møbelbranchen? Så kickstart din karriere og bliv indkøbselev hos Daarbak Design
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os får du en spændende og målrettet uddannelse, hvor du vil få stor kontakt til hele divisionen. Vi sørger for, at du kommer godt fra start, og at du udvikler dig både personligt og fagligt.
Du bliver en aktiv medspiller i det daglige arbejde, hvor du får ansvar for en del af det operationelle indkøb, når du er klar til det. I løbet af din uddannelse får du løbende mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder, så du kommer ikke til at mangle udfordringer.
Du bliver en del af et team på 5 dygtige og erfarne kolleger, der sammen giver dig en kvalificeret oplæring, løfter dit faglige niveau og udvikler dine færdigheder inden for indkøb.
Hvordan vil din arbejdsdag se ud?
Du skal være fagligt engageret og nysgerrig, og samtidig skal du turde udfordre andre og stå fast. I din arbejdsdag vil du bl.a. møde følgende opgaver:
Du er ansvarsbevidst og nysgerrig, og du ser muligheder fremfor begrænsninger.
Du bidrager med et godt og smittende humør, og du befinder dig godt med, at tingene sjældent står stille, og at forandring er en fast del af hverdagen.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og selv tager ansvar for arbejdsopgaverne, men det er lige så vigtigt, at du kan samarbejde.
Du har som minimum afsluttet studentereksamen (HHX, HTX,STX, HF, EUX), gerne suppleret med grundforløb (handel som fagretning), eller alternativt har du gennemført en anden adgangsgivende uddannelse.
Har du den rigtige mavefornemmelse?
Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning, dit CV og måske andre relevante bilag via 'ansøg nu' knappen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Henriette Theil på hta@daarbakdesign.dk eller 43266691.
Arbejdspladsen er på Københavnsvej 130 i Roskilde. Der er ansøgningsfrist den 15. september, men vi afholder samtaler løbende, og finder vi den rette elev, slår vi til. Derfor er ansøgningsfristen blot en indikator af, hvornår vi fjerner jobopslaget. Tidspunktet for tiltrædelse aftales med den enkelte kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Daarbak Design A/S
Københavnsvej 130
4000 Roskilde
Datoer
Ansøgningsfrist: 15. september 2023
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontakt
Henriette Theil
(+45) 43 26 66 91
hta@daarbakdesign.dk
Find vej
Daarbak Design er en del af Daarbak Group A/S, som er en dansk familieejet virksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbel- og kontorforsyning til både private og offentlige virksomheder.
Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger flere end 350 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente, og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.
Daarbak Group har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden ud fra to divisioner; Daarbak Design og Daarbak Redoffice. Ved at kombinere det bedste fra hver division ønsker vi at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.