Ansøgningsfristen er udløbet

Indkøbselev søges

Er du i gang med din uddannelse til indkøber og leder efter en praktikplads, hvor du udover at få mulighed for at lære en masse om indkøb, også vil få en hyggelig hverdag med en masse gode kollegaer? Så er du måske netop den, vi søger!

Vi er en produktionsvirksomhed beliggende i Hillerød, der specialiserer sig i salg og produktion af industrielt måleudstyr. Blandt hjertet af vores virksomhed er indkøbsafdelingen, som spiller en afgørende rolle i at sikre, at vi får de nødvendige råvarer og standardkomponenter rettidigt og i de rigtige mængder. Og som dermed er afgørende for, at vi kan producere og levere vores ordrer til tiden, så vi har glade og tilfredse kunder.

Da størstedelen af vores ordrer er kundespecifikke, er indkøbsopgaverne varierende og spændende og meget sjældent de samme dag fra dag. Samtidig håndterer vi også kontinuerlige indkøb af standardvarer, hvor udfordringen ligger i at organisere og vedligeholde data i vores ERP-system, så dette kan foregå så enkelt og gnidningsfrit som muligt.

Du vil derfor hos os få en enestående mulighed for at prøve kræfter med alle typer af indkøb, lige fra fortolkning af indkøbsspecifikationer til kommunikation med forskellige leverandører. Du vil også være ansvarlig for at opdatere og vedligeholde vores ERP-system, så indkøbsfunktionen kører så let som muligt. Da vi har en mindre indkøbsafdeling, får du mulighed for at få praktisk erfaring med alle aspekter af indkøbsfunktionen.

Hvis du er interesseret i at udvide din viden indenfor logistik, har vi også en stor mængde fragt til og fra vores fabrik, som det også er muligt at lære en masse mere om.

Og ikke mindst - hvem er vi så?

Vi er en gruppe på 27 personer, der sammen gør vores bedste for at levere høj-kvalitative produkter til vores kunder, som lever op til deres til tider høje krav. Vi spænder over en salgsafdeling, en teknisk afdeling med tekniske designere og ingeniører, en PTA-afdeling og en produktion med både maskinarbejdere, smede og montage/lagerfolk. Da vi alle er samlet på samme lokation, har vi stor glæde af hinanden, og opgaver bliver derfor løftet i flok.

Her er højt til loftet og meget lidt hierarki. Det betyder frihed under ansvar, og at alle har mulighed for at byde ind med gode idéer eller forslag til ændringer. Og man har derfor god mulighed for at påvirke ens egen hverdag. Og så kan du være sikker på en masse gode grin og viden du ikke anede, du havde brug for. Frokostpausen bliver hyppigt brugt til at diskutere det ene mere mærkelige emne efter det andet, f.eks. hvad definitionsmæssigt egentlig er forskellen på en burger og en sandwich, hvorfor vi spiser and på Mortens aften, når historien handler om gæs og sådan kunne vi blive ved.

Har vi overbevist dig om, at du ville trives hos os?

Har du lyst til at høre mere om elev-stillingen eller om EMCO Controls som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte HR chef Malene Green på mt@emco.dk eller 45 76 94 00. Er du allerede overbevist om, at du er lige netop den indkøbselev, vi står og mangler, så send endelig en ansøgning samt CV til os på job@emco.dk, hvor du fortæller os, hvorfor lige præcis du er den rette.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Emco Controls A/S
Høgevej 6
3400 Hillerød

Datoer

Ansøgningsfrist: 11. februar 2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

HR chef Malene Green
(+45) 45 76 94 00
mt@emco.dk



Find vej

.

Om Emco Controls A/S

We are Denmark’s only manufacturer of differential pressure flow elements, were we help customers with build-for-purpose solutions for flow, level, and temperature measurement as well as a range of instrument valves. From our own premises in Hillerød, we combine engineering, designing and manufacturing of our flow meters. We work with a wide range of clients, industries and applications by offering know-how and close collaboration to identify possible issues and reach optimal solutions. Since EMCO’s parts are often critical components in a larger system, it is crucial for the customers to be able to trust the expertise EMCO can offer. This trust is shown to EMCO time and time again by great EPC companies and smaller businesses, which has helped EMCO become a recognized supplier in the industry worldwide.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®