FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev søges til stærkt team i Økonomi

Har du lyst til udfordrende og varierende økonomiopgaver i en central økonomifunktion? Har du flair for tal og er du serviceminded? Så er du måske vores næste kontorelev?

Hvem er vi?

Økonomi er en central og tværgående økonomifunktion med ca. 30 medarbejdere. Vi er en del af Staben, som er organiseret under Kommunaldirektøren, sammen med områderne Udbud, HR, IT og Digitalisering. Det primære fokus i staben er at understøtte, påvirke og rådgive kommunens fagområder.

Vi er en ambitiøs afdeling, hvor der er højt til loftet og aldrig langt til et godt grin. Vi lægger nemlig vægt på et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor vi er optaget af at være hinandens gode kolleger. Vi bor på Rådhuset i Svendborg, som ligger centralt placeret i bymidten, tæt på både motorvej og banegård. Vi er organiseret i teams, ud fra funktion og fagområde.

Arbejdsområde og opgaver

I din 2-årige elevtid vil du primært være tilknyttet teamet ØS, Debitor og Finans. Her vil du blive grundigt oplært i de forskellige klassiske økonomiopgaver samt øvrige administrative opgaver, hvor omdrejningspunktet ligeledes er økonomi.

Der er et tæt samarbejde, både i afdelingen og på tværs af staben, hvilket vil give dig et bredt kendskab til mange forskellige administrative funktioner. En uddannelse som kontorelev i Økonomi, er derfor en god allround uddannelse, som du efterfølgende vil kunne anvende mange steder både i kommunen og i den offentlige administration generelt.

I din elevtid vil du bl.a. få kendskab til og arbejde med følgende:

  • Regnskab
  • Budgetlægning
  • Bogføring
  • Afstemning af konti
  • Administrative opgaver
  • Økonomikonsulentfunktionen
  • Elektronisk indkøbssystem

Der vil ligeledes være mulighed for at prøve kræfter med opgaver på indkøbsområdet, som er naturligt beslægtet med Økonomi. Her kan du bl.a. komme til at arbejde med driftsunderstøttelse af indkøbsaftaler f.eks. controllingopgaver, hvor du bidrager til at sikre, at kontraktvilkår efterleves, eller f.eks. driftsopgaver relateret til vores e-handelssystem.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der kan lide at arbejde med tal og systemer, og som formår at samarbejde med alle typer af mennesker og fagligheder. Da vi er en stabsfunktion, skal du have et godt servicegen og gerne være nysgerrig af natur.

Vi lægger derfor vægt på at du har:

  • flair for tal, samt interesse for økonomi
  • gode samarbejdsevner og er serviceminded
  • et godt humør og et positivt livssyn
  • lyst til at gøre en forskel og kan tage ansvar

Vi tilbyder bl.a.:

  • et arbejdsfællesskab bestående af ca. 30 engagerede og dygtige kolleger med en uformel omgangstone og fokus på trivsel og godt humør
  • en hverdag, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening bliver hørt og taget seriøst
  • en arbejdsplads, hvor vi er fleksible omkring måden vi arbejder på; hjemmearbejde, mødekultur, opgaveplanlægning og samarbejdsformer
  • grundig oplæring og et tæt samarbejde og sparring med kolleger

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Tiltrædelse den 1. september 2024. Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK. Du får løn i hele uddannelsesperioden. I løbet af uddannelsen skal du sammenlagt på skoleophold i 15 uger, hvori en afsluttende fagprøve og eksamen er inkluderet. Arbejdsstedet er Svendborg Rådhus, Ramsherred 5, 5700 Svendborg.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2024, og vi forventer at holde samtaler i uge 19.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte leder af Økonomi, Karsten Effe Jespersen på tlf. 23292301.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg

Datoer

Ansøgningsfrist: 21. april 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024

Kontakt

Leder af Økonomi, Karsten Effe Jespersen
(+45) 23 29 23 01



Find vej

.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!

Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Følg ELEVPORTALEN.DK

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®