FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE


Kopier e-mail adressen
Ansøg nu

Scanpartners International søger speditørelev

Kunne du tænke dig at arbejde i et Nordisk team i en global virksomhed? – Og kunne du tænke dig at lære alt om luftfragt og fly? – Og kan du lide udfordringer og vil du skabe værdi tidligt i karrieren? – Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Som speditørelev i Scanpartners International får du en spændende international fragt-uddannelse med en bred viden om både salg og service og du vil dagligt være i dialog med både speditører og flyselskaber.

Scanpartners International servicerer en række kvalitetsflyselskaber indenfor luftfragt.

Vi sender dagligt mange tons fragt ud af Norden til resten af verden. Godset er alt fra legetøj, pharma-produkter og fødevarer, til nødhjælp og levende dyr. Alt sammen noget der skal håndteres på forskellig vis og ofte skal frem til destinationen hurtigst mulig.

Du får en spændende, international uddannelse med en bred viden om de forskellige Nordiske markeder, hvordan man optimerer et fly, samt salg og service. Hos os er det vigtigt, at du ikke bare bliver en elev, men at du indgår i teamet på lige fod med alle andre. Samtidig vil vi gøre alt for at sikre din læring, fx ved at lade nye ting lande på dit bord lige så snart, du er klar til det.

Ud over det normale 10-ugers uddannelsesforløb for speditører suppleres uddannelsen med sidemandsoplæring og krævede kurser fra de airlines, som du kommer til at servicere. Du vil blive lært op i salg og kundeservice, fragtreservation, kapacitetsoptimering, rapportering til flyselskaber samt diverse administrative opgaver. Dagligt vil du være i kontakt med alt fra kollegaer, kunder, handling-agenter, flyselskab, mv.

Skal du med på rejsen?

Vi søger dig, der har handlekraft, personligt drive og en positiv indstilling. Du kan lide at levere god service og har modet og evnerne til at arbejde i et højt tempo med korte deadlines. Derudover har vi brug for, at:

  • Du er moden og ikke bange for at tage ansvar: Tidligere fuldtids- eller fritidsjob er en fordel
  • Gode sprogfærdigheder i dansk og engelsk
  • En afsluttet HF, HHX, STX, HTX eller EUX
  • Kørekort til personbil (kun relevant, hvis du ansættes i vores Emirates-team)

Vi arbejder primært 9-17, men har også weekendvagter ca. 1 gang om måneden.

Er du klar? – så send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via "Ansøg nu" knappen. Ansøgninger behandles løbende.

Bemærk: I nogle af vores teams, er det en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt til uledsaget adgang til luftfragt. Dette inkluderer både kontrol af CV og straffeattest.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Scanpartners International
Petersdalvej 13, 3
2770 Kastrup

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Efter aftale



Find vej

.

Om Scanpartners International

Scanpartners International er en uafhængig salgs- og service-agent for en række høj-kvalitets airlines. Vi tilbyder vores airlines en bred vifte af services såsom salg og service af luftfragt, pladsoptimering på flyene, koordinering med trucks, handlingagenter og airlines, rapportering, mv.

Vi er kendt i markedet som en god samarbejdspartner, der holder, hvad vi lover samt er proaktive, hurtige og fleksible overfor både kunder, leverandører og flyselskaber.

Scanpartners International blev stiftet i 1991 og har hovedsæde i Københavns Lufthavn – tæt på motorvej, metro og tog samt med mulighed for parkering. Vi har kontorer i de øvrige nordiske lande tæt på de største lufthavne; Oslo, Stockholm og Helsinki.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Følg ELEVPORTALEN.DK

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®