Ansøg nu

Ønsker du en kontoruddannelse i et internationalt og dynamisk miljø – så kig lige her!

Vil du være med på holdet af kontorelever på Copenhagen Business School? Så har du chancen nu!

Vi starter et nyt hold den 1. september 2025, hvor du lærer alt om offentlig administration i løbet af de 2 år uddannelsen varer.

Med mange udfordrende opgaver inden for hele det administrative område får du rig mulighed for at prøve forskellige ting af og finde ud af, hvad du er god til.

Vi vil gerne have, at du får det bedste ud af din uddannelse! Så vi lytter til dine ønsker og planlægger så vidt muligt dit uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine særlige kompetencer og interesser.

Vi tilbyder

  • Du kommer rundt i 2-3 forskellige afdelinger på CBS i løbet af dit uddannelsesforløb, hvor du møder gode kolleger og forskelligartede arbejdsopgaver.
  • Du får mulighed for at øve dine engelskkundskaber, da vi som internationalt universitet arbejder tæt sammen med folk fra hele verden og har mange udenlandske forskere og studerende på CBS.
  • Du får en spændende, alsidig hverdag med gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.
  • Du får mulighed for at deltage i forskellige seminarer, workshops og kurser i løbet af uddannelsen.
  • Du får en gratis studietur til Bruxelles sammen med Niels Brock, hvor du kan se, hvordan EU fungerer.
  • Du lærer andre elever at kende og får mulighed for at få et bredt netværk.
  • Du får også tilknyttet en ”buddy” på dit første år. Din ”buddy” vil være en erfaren elev som vil støtte dig igennem forløbet.
  • Vi holder møder, tager på seminar og hygger os sammen på tværs af elevgruppen.
  • Du skal selvfølgelig også på skole på Niels Brock, hvor du lærer alt det teoretiske. Forløbet afsluttes med en skriftlig og en mundtlig eksamen.

Dine kvalifikationer og kvaliteter

  • Du har masser af energi, interesse i at lære nyt og motiveret til at uddanne dig.
  • Du er selvstændig, initiativrig og har mod på at begå dig i en stor international organisation.
  • Du er engageret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Du er effektiv til at sætte dig ind i nye IT-systemer.
  • Du er god til dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt og kommunikerer ubesværet både pr. mail, telefon og personligt.

Din faglige baggrund

Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med specialet ”Offentlig administration”. Dette kan ske via enten:

  • EUX Business med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS-forløb
  • HHX
  • HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1. august 2015

Er du fyldt 25 år og har bestået din eksamen efter 1. august 2015, bedes du fremsende din realkompetencevurdering (RKV) eller du skal kontakte en handelsskole med henblik på at få udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning. Hvis du har spørgsmål om adgangskrav og uddannelsesretning, kan du kontakte nærmeste handelsskole.

Du skal desuden vedlægge relevante eksamensbeviser til din ansøgning/CV. Har du endnu ikke modtaget dit eksamensbevis, så vedlæg dine standpunktskarakterer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 2-årig uddannelsesstilling med ansættelsesstart den 1. september 2025.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer og du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til os, kan du kontakte overordnet elevansvarlig Pernille Lynard-Weltz på tlf.: 3815 2075 eller e-mail: pl.hr@cbs.dk. Du kan søge flere oplysninger på www.cbs.dk.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og bilag til os, så vi har det senest den 23. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 14.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket via "Ansøg nu" knappen, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

I din ansøgning vil vi gerne høre lidt om

  • Hvorfor vil du gerne være kontorelev hos os?
  • Hvad er du god til?
  • Hvordan er du som kollega?

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

CBS, Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

Datoer

Ansøgningsfrist: 23. marts 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

Pernille Lynard-Weltz
38 15 20 75
pl.hr@cbs.dk



Find vej

.

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®