Ansøg nu

Administraionselev med interesse for kommunikation (QHSE)

Kickstart din karriere inden for administration og kommunikation og skab et solidt fundament for din videre udvikling

Hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb i en global virksomhed, hvor du arbejder med kommunikation og kontoradministration samt varetager rollen som teamassistent. Vi tilbyder dig muligheder for at udvikle dine kompetencer og hurtigt opbygge viden, så du kan løse de faste opgaver og udvikle dig gennem nye. Målet er, at du hver dag kan tage lidt større ansvar end dagen før.

Dit elevforløb

Elevprogrammet giver dig stor personlig og faglig udvikling, så du bygger et stærkt fundament for et spændende arbejdsliv. Som elev vil du opleve, at vi har fokus på, at du lærer og udvikler dig med afsæt i dine karrieremål. Elevprogrammet er en toårig uddannelse, hvor du bruger det meste af tiden på jobbet, men også deltager i syv ugers skoleforløb og elevdage, der giver ny inspiration og styrker dit netværk. Du bliver en del af vores elevnetværk, og du får både en leder og vejleder, som begge står klar med sparring, så du udvikler dig. Elevprogrammet starter den 1. september 2026.

Du vil blive en del af Quality, Health, Safety & Environment (QHSE), hvor du sammen med dine kolleger vil arbejde med at promovere et sundt og sikkert arbejdsmiljø sideløbende med administrations opgaver. I vores team arbejder vi tæt sammen i et alsidigt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter åben kommunikation og støtter hinanden i at opnå vores mål.

I jobbet vil du:

  • varetage rollen som teamassistent, hvor du giver en hånd med alt fra at arrangere teamdage til at styre dokumenthåndtering
  • varetage administrative opgaver såsom rejseafregninger, kalenderadministration og bestilling af indkøbsordrer
  • have dine egne selvstændige opgaver, såsom at opdatere planer og vedligeholde information på vores karrieresider
  • hjælpe med at planlægge og producere kommunikationsmateriale, og være projektassistent på udvalgte projekter i forbindelse med teamets daglige arbejde med at styrke sundheden og sikkerheden i Ørsted.
  • være med til at promovere vores organisation som arbejdsplads på karrieremesser.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har interesse for kommunikation, kontoradministration og gerne arbejdsmiljø, men et er ikke et krav
  • har lyst til at udvikle dig både personligt og fagligt
  • er ansvarsbevidst, god til at arbejde struktureret og har en serviceorienteret indstilling
  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • trives med forandringer og kan hurtigt omstille dig i en afvekslende hverdag.

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

Uddannelseskrav

  • STX, HTX og HF skal have fem ugers EUD Student forløb med fagretning kontor.
  • HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet
  • Hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Starten på noget større

Send din ansøgning til os senest d. 8. marts. Du er velkommen til at kontakte trainees@orsted.com, hvis du vil vide mere om stillingen.

Læs mere om elevprogrammet, og hvordan det være starten på noget større: Få en elevplads hos os | Ørsted Careers (orsted.dk)

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Ørsted A/S
Nesa Allé 1
2820 Gentofte

Datoer

Ansøgningsfrist: 8. marts 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

trainees@orsted.com



Find vej

.

Et inkluderende team

I Ørsted gør vi vores yderste for at være en inkluderende arbejdsplads, hvor du bliver respekteret for den, du er, værdsat for de unikke perspektiver, du bidrager med, og får en fair belønning for de resultater, du opnår. Alle vores medarbejdere har de samme muligheder for at få indflydelse og udvikle sig uanset alder, race, etnicitet, fødested, køn, seksuel orientering eller handicap.

() På lager
  Gem til senere

 BEKENDTGØRELSE

 BEKENDTGØRELSE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®