Ansøg nu

Detaljeorienteret og selvstændig økonomielev til vores finansafdeling

Har du et brændende ønske om at gøre karriere inden for økonomi og regnskab, og skal i gang med en kontorelevuddannelse med speciale i økonomi? - Så læs med her!

Du kan se frem til et spændende, 2-årigt elevforløb, hvor du både skal på skoleophold og rundt i vores forskellige afdelinger i finans. Du vil have en fast base i regnskabsafdelingen, men vil arbejde indgående med opgaver på tværs af finansafdelingerne indenfor debitor, kreditor, indkøb/logistik, controlling, rapportering og finansbogholderi.

Du vil varetage en lang række opgaver og møde forskellige mennesker, som vil udfordre dig både personligt og fagligt, men du får også et fast holdepunkt i form af en elevansvarlig, som vil følge dig i hele forløbet og sikre din udvikling. Vi vil sikre et godt grundlag for din videre karriere med personlig og faglig udvikling, så dit ansvar vil vokse igennem hele elevperioden.

Som økonomielev bliver du en del af vores team bestående af 7 fagligt stærke personer. Teamet er en god blanding på tværs af alder, erfaring og uddannelse, men som alle er med til at sikre kvalitet, højt serviceniveau, uformel tone og hjælpe hinanden i mål, så vores dagligdag lykkes.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Finansbogføringer samt afstemninger
  • Controlling af udlæg
  • Moms
  • Ekstern såvel som intern rapportering
  • Måneds-, kvartals- og årsafslutninger

Som person er du energisk, løsningsorienteret, og har en positiv indstilling og attitude. Du formår at prioritere dine opgaver - også i pressede situationer. Derudover er du detaljeorienteret og initiativrig, samt stærk til samarbejde, da meget af vores arbejde foregår i teams. Dette er alle kvaliteter, vi vægter højt da man som økonomielev hos os, allerede fra start, bliver tildelt en stor del af afdelingens ansvarsområder.

Vi forventer, at:

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som HHX, EUX eller lignende med flotte resultater.
  • Du har kendskab til Excel og har en naturlig nysgerrighed for nye IT-systemer.
  • Du har gode kommunikationsevner og behersker engelsk i skrift og tale.

Du bliver en del af noget helt særligt

Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores dejlige hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi at have landets lækreste frokostordning.

Ansøgning og kontakt

Har du lyst til at blive en del af 3 så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Accounting Team Lead Lisbeth Bolvig på mobil 31 200 244.

Ansættelsen skal ske med opstart september/oktober 2025.

”Det at være elev i en stor virksomhed som 3 giver gode fremtidsmuligheder. Hvis man f.eks. ønsker at prøve noget andet internt i virksomheden, eller hvis man er interesseret i efteruddannelse. Det er begge ting, der er muligt som ansat hos 3.” (Christian, tidligere Økonomielev)

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

3 Danmark
Fadet 4
1799 København

Datoer

Ansøgningsfrist: 1. september 2025
Tiltrædelse: September/oktober 2025

Kontakt

Lisbeth Bolvig
(+45) 31 20 02 44



Find vej

.

Om 3 – hvor der er vilje er der vej

Vi vil ikke bare tilbyde 4G- og 5G-forbindelser til flest mulige danskere. Vi vil også være dét teleselskab, hvor det er nemt og bekymringsfrit at være kunde, fordi tingene bare spiller. Vi når målet ved at være skarpe, hurtige og kreative. Kulturen i 3 er præget af en vilje til at skabe resultater. Det betyder ikke så meget for os, hvad der står på dit eksamensbevis, så længe du har den rette attitude. Vi oplever, at mangfoldighed fremmer vores kreativitet og innovation, og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. Hvis du vil have et indblik i vores hverdag, så tjek 3UdenFilter eller søg på #3udenfilter på diverse sociale medier.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®