Forestil dig en elevplads, som vil åbne døre for dig til mange forskellige jobmuligheder med meningsfulde arbejdsopgaver, og hvor du kan udvikle dig både fagligt og ikke mindst personligt. Vores slogan er: Her er alle muligheder åbne, så grib den og send en ansøgning.
Vi søger nye kontorelever pr. 1. september 2026.
Vi er en stor arbejdsplads med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor dagene sjældent er ens.
En elevansvarlig siger: vi er ambitiøse og vores elever er en del af afdelingen på lige fod med os andre.
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab både i din afdeling og med de andre kontorelever. I løbet af dine to år som elev kommer du til at arbejde i to forskellige afdelinger, så du får mulighed for at lære lidt af hvert.
Du får et fællesskab med de 11 andre kontorelever i kommunen med både fagligt og socialt samvær. Der er også spændende studieture til København og Bruxelles.
Det vil også være muligt at deltage i afviklingen af valg f.eks. folketingsvalg, hvis det bliver udskrevet i din elevtid.
Ofte bliver nogle elever ansat hos os efter endt uddannelse, det kan f.eks. være hos Børn og Unge, Sundhed- og Ældre, Kultur og Fritid, Teknik og Miljø eller noget helt femte. Listen med afdelinger er længere, ja faktisk har vi lige nu kontorelever fordelt på 10 forskellige afdelinger, og samtlige steder er der medarbejdere, som tidligere er uddannet kontorelev.
Du kan også videreuddanne dig, når du er færdigudlært med blandt andet en kommunom eller tage akademifag. Mulighederne er mange.
Vi håber, du som person genkender dig selv i nogle af følgende udsagn
Det vigtigste er, at du har lyst og gå-på-mod til at lære nyt!
Inden uddannelsen starter, skal du have bestået en af disse ungdomsuddannelser, som du sender med din ansøgning:
Hvis du er over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV).
Læs mere om adgangskrav og elevforløb på Uddannelsesnævnet.dk
Du kan også kontakte uddannelsescenter Holstebro på telefon 99 12 22 22, hvis du har spørgsmål til adgangskrav til uddannelsen.
Du får gode arbejdsforhold som kontorelev i Herning Kommune.
Vi tilbyder dig et hovedforløb på op til 2 år, hvor du veksler mellem praktikperioder hos os og de skoleophold, som uddannelsen kræver. Skoleopholdet er på UCH i Holstebro og er i alt 15 uger fordelt på 2 år. Du vil have mulighed for at følges med de andre kontorelever fra Herning Kommune.
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause. Du får løn under din uddannelse ifølge overenskomst. Er du over 25 år, får du voksenelevløn og på nuværende tidspunkt ligger månedsløn omkring 25.000 + 4.300 i pension. Er du under 25 år, får du ca. 16.400 + 2.800 kr. i pension om måneden.
Skriv gerne lidt om din motivation for at søge ind på kontorelevuddannelsen og hvorfor vi lige netop skal vælge dig.
Send også et CV og dine uddannelsespapirer. Din ansøgning skal sendes elektronisk via "Ansøg nu" knappen her på siden.
Den 1. marts 2026 kl. 23.59 er der ansøgningsfrist.
Og vi holder ansættelsessamtaler den 10. og 11. marts fra kl. 8.00-15.00 begge dage. Her vil nogle af kontoreleverne også deltage og du har mulighed for at stille spørgsmål.
Du er meget velkommen til at ringe til kontorelev Tove Johnsson på telefon 96 28 41 11 og/eller kontakte Natasja Jensen på telefon 96 28 25 77. Eller du kan ringe til uddannelsesansvarlig Charlotte Solgaard på telefon 24 41 42 59.
Kontakt os endelig hvis du ønsker en rundvisning eller kom til åbent hus den 19. februar kl. 16.00-17.00, hvor vi fortæller om uddannelsen og især elevtiden, samt byder på en let forplejning. Arrangementet finder sted i kantinen på rådhuset, benyt gerne indgang A ud mod torvet i Herning og følg trapperne op på 3. sal.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Herning Kommune
Torvet 5
7400 Herning
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. marts 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Uddannelsesansvarlig, Charlotte Solgaard
(+45) 24 41 42 59
Find vej
I Herning Kommune løser vi mange og meget forskellige opgaver. Vi er mere end 7700 medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at være noget for nogen.
Nogle opgaver retter sig direkte mod borgere eller vores erhverv. Andre mod vores miljø eller kulturliv. Nogen medarbejdere leverer serviceydelser mens andre arbejder som myndighed.
Uanset, bliver du en del af både din lokale arbejdsplads og det store fællesskab.
Vi har rammerne på plads og adgang til en lang række personalegoder, og vi arbejder hel tiden for at gøre vores fællesskaber stærke og forpligtende.