Ansøg nu

Kokkeelever

Vær med til genåbningen af Toldbodvinhus - Et historisk spisested får nyt liv på Middelfart Gl. Havn.

Vi søger dygtige og engagerede elever, der vil være med til at skabe en restaurantoplevelse, hvor et højt fagligt niveau går hånd i hånd med nærvær og kvalitet.

Om Toldbodvinhus

Når vi slår dørene op i juni 2026, genopstår det historiske spisested efter en gennemgribende renovering, der har ført bygningen tilbage til sit oprindelige udtryk udadtil og samtidig skabt en moderne, totalrenoveret restaurant indendørs.

Her bliver du en del af en arbejdsplads, hvor byens historie, lokale forventninger og gastronomiske ambitioner mødes. Kvalitet er i højsædet: Vi prioriterer god mad, solidt håndværk og en professionel atmosfære.

Når huset åbner - og vi sammen skaber hverdagen

Ved åbningen står et erfarent og ambitiøst lederteam klar til at sætte retningen.

  • Restaurant Manager, Martin Beck Rask – med mere end 20 års kokkeerfaring fra bl.a. Rudolf Mathis, Ruths Hotel og Søllerød Kro.
  • Køkkenchef, Anton Frandsen – udlært fra Falsled Kro og tidligere holdkaptajn for junior kokkelandsholdet.
  • Restaurantchef, Lena Hahn Atzen – kok, tjener og sommelier, og vinder af DM i Skills 2022.

Sammen skal I indfri ambitionerne for et spisested, som er lokalt forankret og har fokus på nærvær og kvalitet: et sted Middelfart kan være stolt af.

Om jobbet

Som kokkeelev på Toldbodvinhus indgår du i en fuldtidsstilling og bliver en del af køkkenet under køkkenchef Anton Frandsen, hvor du lærer håndværket i et professionelt, rummeligt og kvalitetsdrevet miljø. Du får mulighed for at lære faget igennem erfarne rollemodeller, i et køkken, hvor god smag og godt håndværk kommer først.

Du bliver en aktiv del af både forberedelse og service, og får gradvist mere ansvar i takt med din uddannelse.

Vi værdsætter en god og respektfuld tone i køkkenet og et fællesskab, hvor alle bidrager til at skabe en inspirerende og professionel arbejdsplads.

Dine arbejdsopgaver

  • Forberedelse og tilberedning af kolde og varme retter
  • Lære råvarekendskab, smag, teknik og køkkenets daglige rutiner
  • Hjælpe med varemodtagelse, egenkontrol og daglig køkkenorden
  • Bidrage til orden, hygiejne og et ryddeligt produktionsområde
  • Samarbejde tæt med hele teamet om en helhedsorienteret gæsteoplevelse

Din profil

Du er motiveret for at gennemføre kokkeuddannelsen og trives i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og ordentlighed går hånd i hånd.

Vi ønsker elever som minimum har afsluttet eller er i gang med grundforløb 2.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er stabil, ansvarsbevidst og tager initiativ
  • Har øje for detaljer og vil levere kvalitet – også når tempoet stiger
  • Er nysgerrig, imødekommende og bidrager positivt til fællesskabet

Hos os får du mulighed for at udvikle dig, blive en del af et stærkt fagligt team og være med til at forme et spisested, som gæster vil besøge igen og igen.

Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt Restaurant Manager, Martin Beck Rask på telefon 28453971.

Vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag via ansøgningsformularen.

Opstart fra 1. maj 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Toldbodvinhus skal drives af Selfinvests eget Hospitality-team, som i forvejen driver flere af USTC’s lokationer i Middelfart. Det betyder, at vi forankrer driften i koncernen og sikrer den kvalitet, der skal gennemsyre stedet.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Toldbodvinhus
Havnegade 95
5500 Middelfart

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. maj 2026

Kontakt

Restaurant Manager, Martin Beck Rask
(+45) 28 45 39 71



Find vej

.

Investeret med håndslag og handlekraft

Selfinvest er først og fremmest et dedikeret og stolt vinderhold. Men samtidig et fællesskab, der er lige så mangfoldigt som vores portefølje. Forankret i et altomsluttende værdisæt, der foreskriver, at vi – hver især og sammen – altid udfordrer, aldrig gør noget halvt og tager ejerskab for vores handlinger hver eneste dag.

() På lager
  Gem til senere

 BEKENDTGØRELSE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®