Ønsker du at gøre en forskel i hverdagen for borgere i Rebild Kommune? At være en del af et fag i rivende udvikling hvor du arbejder tæt på mennesker- og hvor faglighed, patientsikkerhed, livskvalitet og velfærdsteknologi går hånd i hånd?
Vi søger engagerede social- og sundhedshjælpere med ansættelse i et sammenhængende forløb med opstart den 12. august 2026.
I din uddannelse til social- og sundhedshjælper kommer du til at møde forskellige mennesker – unge, ældre, syge, handicappede m.fl. Derfor er det vigtigt, at du som person har forståelse, nysgerrighed, empati og interesse for andre mennesker.
Som social- og sundhedshjælper lærer du at støtte borgere i deres daglige liv. Det kan være personlig pleje, hjælp til at klare praktiske opgaver, genoptræning eller at skabe struktur og tryghed i hverdagen. Man øver sig i at se borgerens behov, lytte, kommunikere og arbejde professionelt.
For at kunne blive ansat i sammenhængende forløb skal du også søge og være godkendt til optagelse på grundforløb 2. Du kan søge via, www.optagelse.dk.
Som ansøger til et sammenhængende forløb som social- og sundhedshjælperelev skal du opfylde de formelle adgangskrav, som du kan læse mere om på www.sosunord.dk.
25. maj 2026.
Kontakt Uddannelsesteamet på telefon 99 88 91 15 eller mail uddannelsesteam@rebild.dk.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Rebild Kommune
Hobrovej 110
9530 Støvring
Datoer
Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
Tiltrædelse: 12. august 2026
Kontakt
Uddannelsesteamet
(+45) 99 88 91 15
uddannelsesteam@rebild.dk
Find vej
I Rebild Kommune er det vigtigt for os, at vores SOSU-elever har tid til at lære, og at din uddannelse er i fokus. Derfor har vi skabt et særligt uddannelsesmiljø, hvor du som elev hver uge har seks timers studietid, og hvor elever ikke indgår som en del af den daglige normering. Det gør, at du har tid og plads til at fordybe dig i en opgave.
Samtidig vil du opleve at få ansvar og få tildelt arbejdsopgaver, så du kan koble din teori fra skolen med dine opgaver i praktikken, så du kan udvikle dig løbende igennem din uddannelse.