Er du klar på en spændende uddannelse i bilbranchen, hvor kundeservice, planlægning og samarbejde er i centrum? Hvis ja, så har du nu muligheden for, at blive en del af vores stærke eftermarkedsteam i Kolding som servicerådgiverelev.
Hos os bliver du en del af et stort og travlt bilhus, der repræsenterer Volkswagen, Škoda, Seat, Cupra og Audi på eftermarkedet. Her møder du erfarne og engagerede kolleger, som hver dag arbejder for at give vores kunder den bedste oplevelse. Vi prioriterer din uddannelse højt og sørger for, at du får en grundig oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi forventer samme engagement fra dig.
Uddannelsen varer to år, hvor du kombinerer skoleophold med praktisk erfaring i vores bilhus. Når du ikke er på skole, bliver du en aktiv del af hverdagen på eftermarkedet, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaerne i huset.
Vi arbejder i et åbent kontormiljø med et stærkt kollegaskab og mange loyale kunder. Derfor er det vigtigt, at du trives med kundekontakt og altid har et smil på læben og har ja-hatten med på job. Dagene er sjældent ens, og det kræver både omstillingsparathed og en lyst til at lære nyt. Det er vigtigt, at selv i en travl hverdag, at vi kan bevare overblikket og har en positiv tilgang, når der skal findes løsninger for kunderne.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfristen, forbeholder vi os retten til at ansætte og lukke stillingsopslaget ned.
Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Nicolai Jørgensen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Autocentralen
Egtved Alle 1
6000 Kolding
Datoer
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontakt
Nicolai Jørgensen
(+45) 27 53 76 39
nijor@vw-kolding.dk
Find vej
Vi er en bilkoncern, hvor alle har hjertet med i dét, som vi laver. Vi har en uhøjtidelig og positiv omgangstone. Kodeordene er service, tillid og ordentlighed. Vi går altid en ekstra mil for kunderne og hinanden. Vi tror på længerevarende relationer, både med kunder og medarbejdere.Vi er dedikerede Autocentralister med passion for biler, service og ordentlighed, og vi yder hver dag vores absolut bedste. Ikke kun overfor de trofaste kunder – men også overfor hinanden.
Vi tager ansvar for det vi laver og for vores fælles arbejdsplads. Vi har initiativrige medarbejdere, og tror på ”frihed under ansvar”. Vi behandler hinanden med gensidig respekt. Både respekt for den enkelte person og for det job vedkommende udfører. Vi er alle afhængige af hinanden og kan kun gennem samarbejde nå vores fælles mål. Vi er aldrig stærkere end det svageste led. Vi holder, hvad vi lover, både når det gælder vores kunder, vores leverandører og hinanden.