Forestil dig det her: Du møder ind til god morgenstemning, henter en god kop kaffe eller kakao i kaffehjørnet og så starter dagen. Du skaber overblik over dagens transporter. En lastbil med maskindele er på vej fra Danmark til Italien, mens en anden netop er blevet læsset i Tyskland og er på vej mod Sverige.
Inden frokost ringer en kunde. Der er brug for at få sendt 11 paller emballage til Holland hurtigere end planlagt. Sammen med en kollega finder du en løsning, kontakter en vognmand og får transporten på plads.
Senere på dagen bliver en afhentning i Norge forsinket på grund af vejret. Du finder hurtigt et alternativ, informerer kunden og sikrer, at varerne fortsat kommer frem som planlagt. Når dagen er slut, har du været i kontakt med kunder, chauffører og samarbejdspartnere på tværs af Europa. Ikke dårligt for en tirsdag.
Er du typen, der holder overblikket, når vennerne skal på tur? Som speditørelev hos LEMAN lærer du at planlægge og koordinere vejtransporter, forhandle med vognmænd og finde de bedste løsninger for vores kunder.
Under uddannelsen lærer du blandt andet at:
Når du er færdig hos os, står du med stærke kompetencer, et internationalt netværk af samarbejdspartnere og kollegaer fra 14 lande samt et solidt fundament for din videre karriere.
Vi forestiller os, at du…
Upload dit CV og skriv gerne et par linjer om, hvorfor transport og spedition interesserer dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hjalte Lindbæk, Global Talent Acquisition Specialist på talent@leman.com
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
LEMAN
Nordensvej 31
7000 Fredericia
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. marts 2027
Kontakt
Hjalte Lindbæk
talent@leman.com
Find vej
LEMAN er en global virksomhed med stærke rødder og en moderne, menneskecentreret tilgang. Vi blev grundlagt i 1900 og er dedikeret til at skabe en kultur præget af respekt, kvalitet og engagement. Vi tror på at sætte vores kolleger fri og skabe et miljø, hvor alle føler sig værdsat, hørt og inspireret til at yde deres bedste.
Hver dag leverer vi skræddersyede logistik- og transportløsninger, som gør en forskel for virksomheder og mennesker i hele verden. Vores værdier styrer alt, hvad vi gør - fra hvordan vi interagerer med kunder og kolleger til vores engagement i vores omgivelser og miljøet. Hos LEMAN er vi store nok til at levere globale forsyningskædeløsninger i topkvalitet, men små nok til at tilbyde en virkelig personlig oplevelse - både for vores kunder og for hinanden.