Ansøgningsfristen er udløbet

HR-KONTORELEV MED FOKUS PÅ ADMINISTRATION


Har du lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af administrative opgaver? Og ser du muligheder i at arbejde i en HR-funktion, hvor der både er udviklingsrelaterede opgaver samt administrative og serviceorienterede opgaver? Så grib muligheden og tag en uddannelse som kontorelev hos Energinet, hvor du i løbet af uddannelsen får indsigt i flere forskellige områder af virksomheden. Din nye arbejdsplads bliver vores hovedkontor i Fredericia.

INDSIGT I ALLE DAGLIGE RUTINER

I HR er der tre funktioner: HR Business Partnering, Talent & Udvikling samt specialistområde inden for Compensation & Benefits, pension og forsikringer samt sundhed - og du har arbejdsopgaver, der understøtter alle funktioner:

  • Yde daglig administrativ support til HR og Energinet
  • Koordinere interne og eksterne kursusaktiviteter
  • Varetage HR-administrative opgaver indenfor rekruttering, onboarding m.m.

Du lærer at arbejde med forskellige administrative it-systemer og andre platforme og har allerede nu et vist kendskab til flere programmer i MS Office-pakken. Resten lærer vi dig. I det hele taget får du under hele uddannelsen rig mulighed for faglig og personlig udvikling – i tæt dialog med din(e) uddannelsesansvarlige.

Du starter i dit nye job den 1. eller 15. august 2022, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

SANS FOR SERVICE OG FORRETNINGSMÆSSIG INTERESSE

Vi forventer, at du har bestået eller inden længe består din EUX-eksamen.

Først og fremmest har du interesse for administrative processer og vilje til at lære og udvikle dig sammen med os. Du er positiv af natur og bidrager til et både sjovt og motiverende arbejdsmiljø. Da du får en bred kontakt til kolleger i hele huset, er det desuden vigtigt, at du er udadvendt, imødekommende og serviceminded. Selvom du er nysgerrig efter nye opgaver, er du også med på, at rutiner er en stor del af din arbejdsdag.

Som person er du ansvarsbevidst og samarbejdende - og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er villig til at gøre en indsats for at afslutte dine opgaver til tiden og med et godt resultat.

Til gengæld vil vi give dig en god og relevant uddannelse, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med den læring, du får på skolen.

ANSØGNING OG KONTAKT

Send din ansøgning med cv og relevante bilag til via ”Ansøg Nu” knappen, så vi har den senest 31. januar 2022. Vi forventer at holde samtaler medio februar måned. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte HR-specialist Mona Sandberg på 23 33 86 06 eller HR-koordinator Rikke Hamann på 23 33 86 26.

Du kan læse mere på energinet.dk

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

Praktisk

Ansøgningsfrist: 31. januar 2022
Tiltrædelse: 1. august 2022

Kontakt

HR-specialist Mona Sandberg
tlf.: 23 33 86 06

HR-koordinator Rikke Hamann
tlf.: 23 33 86 26



.

Om Energinet

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1300 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Mere fra Energinet

Kom tættere på os :)


() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®