Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv kontorelev i Søfartsstyrelsen i Korsør


Ønsker du at blive en del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling er i fokus? Dygtige kolleger er parate til at sørge for, at du får et spændende og varieret elevforløb.

Om os

Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriets koncern og arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi - i et tæt samarbejde - med relevante interessenter. Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver.

Du kan læse mere om Søfartsstyrelsen på www.sfs.dk.

Vi tilbyder

En alsidig uddannelse som kontorelev med speciale i offentlig administration med ansættelse 1. september 2022. Vi sørger for et godt introduktionsforløb og udarbejder en individuel praktikplan til dig. Du vil samtidigt få tilknyttet oplæringsansvarlige kolleger, som vil støtte dig igennem hele dit elevforløb.

Som kontorelev vil du møde alsidige fagområder og vil arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du vil i løbet af uddannelsen blive oplært i flere jobfunktioner, og du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med dine kolleger. Din arbejdsdag vil ofte indeholde en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver.

Som kontorelev i Søfartsstyrelsen vil du beskæftige dig med kundeservice, registrering af skibe samt udstedelse af beviser og certifikater til de søfarende og til skibene. Der vil være meget kontakt til vores søfarende og rederier. Derudover vil du skulle beskæftige dig med journalisering, sagsbehandling, tastearbejde, arkivering, telefonpasning og kundebetjening samt snuse til regnskab.

Arbejdsstedet er Søfartsstyrelsens hovedkontor i Korsør.

Om dig

Du ønsker en uddannelse med høj faglighed, kvalitet og en karriere med gode udviklingsmuligheder.

Derudover forventer vi:

  • Du er ambitiøs, læringsvillig og ansvarsbevidst, og du ved, at du selv skal yde en indsats for at opnå resultater.
  • Du sætter en ære i at sikre en god service, og du får energi af at arbejde sammen med og møde andre.
  • Du har en høj arbejdsmoral og har lyst, vilje og evne til at arbejde med IT-systemer, der er under løbende udvikling.
  • Du har talforståelse og er god til at stave og formulere dig på dansk – skriftligt såvel som mundligt.
  • Du er god til at skabe overblik over egne opgaver og formår at holde hovedet koldt i en travl hverdag.

Om ansættelsen

Vi søger 2 elever, som ansættes på en toårig elevkontrakt med tiltrædelse 1. september 2022.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet.

Du skal opfylde overgangskravene til kontoruddannelse med specialet Offentlig Administration. Det kan enten ske via et grundforløb (HG2, HGV, HG Turbo, HGS) påbegyndt før 1. august 2015 eller med en EUX/HHX. Har du en studentereksamen (HF, STX, HTX, HHX), og har du ikke HGS fra tidligere, skal din studentereksamen suppleres med EU's (et 5- eller- 10 ugers kompetencegivende forløb for studenter).

Er du over 25 år og har taget en af ovenstående forløb efter 1. august 2015, skal vi bede dig om at medsende din realkompetencevurdering (RKV).

Er du i tvivl om du opfylder kravene, kan du kontakte din uddannelsesinstitution for vejledning.

Du kan få mere at vide om elevstillingen ved at kontakte Susanne Hansen på tlf. 72 19 61 49. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 91 33 70 61.

Lyder stillingen som noget for dig?

Send os en ansøgning, hvori du bl.a. beskriver din motivation for at søge elevstillingen samt dine faglige og personlige styrker set i forhold til jobannoncen. Du søger ved at klikke på ”Søg stilling” nederst på siden eller søg via vores hjemmeside på www.sfs.dk.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 6. marts 2022.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør

Praktisk

Ansøgningsfrist: 6. marts 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Susanne Hansen
tlf.: 72 19 61 49
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår:
HR-rekrutteringspartner, Zenia Lotus Hansen
tlf.: 91 33 70 61



.

Om os

Vi arbejder for at skabe sikkerhed til søs og vækst i de maritime erhverv i Danmark.

Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og arbejder for sikkerhed og vækst i den maritime sektor. Styrelsens cirka 300 medarbejdere fordelt med cirka 200 personer på hovedkontoret i Korsør, og vores øvrige medarbejdere er fordelt i resten af landet, i Grønland og på vores inspektionsskib POUL LØWENØRN.

Mere fra Søfartsstyrelsen 

Kom tættere på virksomheden


elevportalen.dk anbefaler, at du sender din ansøgning allerede i dag!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®