Ansøgningsfristen er udløbet

Drømmer du om at kickstarte din karriere som kontorelev inden for offentlig administration?


Så har du nu muligheden for at blive en af Udlændinge- og Integrationsministeriets nye kontorelever. Vi søger både kontorelever til departementet og til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) med start pr. 1. september 2022. 

Lidt om alt det, vi tilbyder dig som kontorelev 

Vi tilbyder en 2-årig kontoruddannelse med afsæt i et elevforløb, som vi planlægger individuelt for dig. Vi sørger for grundig oplæring, så du har de bedste forudsætninger for at op- eller udbygge din værktøjskasse inden for offentlig administration. 

Som kontorelev i Udlændinge- og Integrationsministeriet får du enten SIRI eller departementet som fundament og ramme for dit uddannelsesforløb. Uanset om du er knyttet til SIRI eller departementet bliver du oplært i en vifte af jobfunktioner i flere forskellige kontorer, så du får en bred uddannelsesprofil. Vi har fokus på din læring og faglige udvikling og dine praktikkontorer sikrer, at du bliver mødt af dygtige oplæringsansvarlige, som står klar til at hjælpe dig med faglig sparring. 

Som arbejdsgiver støtter vi op om din deltagelse i interne kurser, valgfag via skolen og en arbejdsgiverbetalt studietur til Bruxelles. Vi kan garantere, at du får rig mulighed for, at anvende al den viden du løbende tilegner dig på skoleforløbene, i din opgavevaretagelse. 

”Jeg har virkelig udviklet mig som kontorelev! Det er spændende at arbejde på et område som hele tiden er under politisk bevågenhed og i konstant forandring. Gennem min elevtid har jeg været tilknyttet fire kontorer, hvilket har givet mig en unik forståelse for de forskellige sagsområder i styrelsen, og et indblik i forskellige arbejdsgange. Efter hvert skoleforløb har jeg anvendt min nye teoretiske viden direkte i mit arbejde, hvilket har tilført opgaveløsningen stor værdi.”  - Mie, kontorelev i SIRI 

Lidt om alt det, du bliver en del af 

 Udlændinge- og Integrationsministeriet har ansvaret for behandling af sager om indrejse og ophold i Danmark, statsborgerskab, danskundervisning og -prøver for udlændinge samt integration af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. 

I ministeriet er vores daglige arbejde meningsfuldt, og det har stor samfundsmæssig betydning - som eksempel kan nævnes ministeriets arbejde i forbindelse med den nuværende Ukraine-situation. Vores opgaver påvirkes af omverdenen, og der er stor politisk og mediemæssig interesse for området. 

”Det er rart, at vi er flere elever i Udlændinge- og Integrationsministeriet, da vi kan sparre med hinanden både fagligt og vedrørende studietur, skoleophold og fagprøve.” Bonni, kontorelev i departementet 

I SIRI understøtter vi bl.a. virksomheder og uddannelsesinstitutioner med at kunne rekruttere velkvalificerede udlændinge, og herigennem hjælper vi dem med at kunne blive kollega eller studerende i Danmark. Vi behandler omkring 100.000 sager årligt fordelt på forskelligartede opholdsordninger, og vi er repræsenteret i fem byer i Danmark. 

”SIRI har et rigtig godt arbejdsmiljø der bærer præg af den arbejdsglæde det giver at bidrage til en vigtig funktion i samfundet. Desuden er der højt til loftet og plads til at alle kan byde ind med synspunkter og kompetencer, uanset stillingsbetegnelse.” Mie, kontorelev i SIRI 

Din arbejdsdag – uanset om den er i SIRI eller departementet - vil have en god blanding af både nye udfordringer og daglige, faste opgaver. Eksempler på dine kommende opgaver kan være: 

  • administration og sagsbehandling i forhold til procedurer, love, aftale- eller regelgrundlag 
  • journaliserings- og sagsstyringsopgaver 
  • søgning i og vedligeholdelse af digitale systemer 
  • telefonbetjening og skriftlig kommunikation 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor tonen er uformel, og viden er noget, vi deler. Desuden vil du indgå i et større elevnetværk på tværs af hele Udlændinge- og Integrationsministeriet, der løbende arrangerer elevarrangementer. 

Er det dig, vi leder efter? 

Du interesserer dig for offentlig administration og har lyst til at blive en del af et politisk miljø, hvor læringskurven er stejl. 

Vi er på udkig efter dig, der er: 

  • engageret, selvstændig og tager ansvar for egen læring og uddannelse – fx foreslår du på eget initiativ at kaste dig ud i en ny opgave 
  • omstillingsparat og fleksibel – fx mister du ikke motivationen, hvis der pludselig er behov for, at opgaver omprioriteres 
  • omhyggelig, struktureret og kan bevare overblikket – fx overholder du aftalte tidsfrister eller hiver dit indre planlægningsgen frem, når du har flere opgaver, der skal løses i løbet af samme dag 
  • dygtig til at kommunikere og formulere dig såvel mundtligt som skriftligt – fx har du styr på dine kommaer, men du griber også telefonen, hvis du skal have fat på en samarbejdspartner 
  • positivt indstillet og god til at samarbejde – fx kan du bevare det gode humør, når tingene går ekstra stærkt og der er mange bolde i luften 
For at kunne søge stillingen skal du, inden du starter dit uddannelsesforløb hos os, have gennemført én af følgende grunduddannelser: 

  • EUX 
  • HHX 
  • STX HTX eller HF og 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter 
  • HG grundforløb/HGS med speciale i offentlig administration inden den 1. august 2015 

Hvis du er over 25 år, skal du indhente en opdateret realkompetencevurdering hos studievejlederen på en handelsskole. Realkompetencevurderingen skal du vedhæfte i din ansøgning, når du søger stillingen. Du kan eventuelt læse mere om adgangskrav her

Yderligere information

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse. I løbet af de to år vil du have ca. 15 ugers skoleophold. 

Du vil enten blive ansat i departementet som har arbejdssted København K, eller i SIRI som har arbejdssted i Valby. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK-Stat. 

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse og en personundersøgelse gennemført af Politiets Efterretningstjeneste under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Marie K. D. Jensen på telefonnummer 61 98 33 94 eller på e-mail mkdj@uim.dk. 

 Søg stillingen 

Klik på knappen i højre side og upload dit CV, din ansøgning, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering senest søndag den 8. maj 2022

 Vi forventer at holde samtaler i uge 20 og evt. uge 21. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Udlændinge-og Integrationsministeriet 
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby 

Praktisk

Ansøgningsfrist: 8. maj 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Elevansvarlig Marie K. D. Jensen
tlf.: 61 98 33 94 
mkdj@uim.dk



.

Om Udlændinge-og Integrationsministeriet

Ministeriet varetager ministerbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet. Herunder behandler ministeriet konkrete sager om f.eks. humanitært ophold og indfødsret.


Kom tættere på os!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®