Ansøgningsfristen er udløbet

FONDEN ØRNEHØJ SØGER KONTORELEV MED SPECIALE I ADMINISTRATION


Fonden Ørnehøj har en bred vifte af tilbud til mennesker med særlige behov: opholdssted, botilbud, STU-uddannelse, beskyttet beskæftigelse, aktiveringstilbud mv. Aldersgruppen er fra 16 år og opefter. Vi samarbejder med kommuner fra hele landet. Ørnehøjs værdigrundlag tager afsæt i det eksistentielle og humanistiske menneskesyn og menneskers lige værd. Vi lægger vægt på, at alle vores beboere har deres integritet og ret til værdighed gennem så høj grad af selvbestemmelse over eget liv som muligt og at vi alle har brug for succesoplevelser, som kilde til stadig vækst.

Vi søger en kontorelev med speciale i administration. De opgaver du vil blive oplært i, er mangeartede - og omfatter bl.a.:

  • Bogføring og afstemning
  • Beboeradministration
  • Administration af journalsystem
  • Telefoniske henvendelser
  • Ind- og udgående post og mail
  • Service- og sekretæropgaver for ledelse og socialrådgiverteam

Du vil meget hurtigt blive den første mange pårørende og samarbejdspartnere møder i telefonen, hvorfor smil og imødekommenhed skal være din natur. Du kan klare en arbejdsdag med mange afbrydelser og have mange bolde i luften, samtidig med at du har personligt overskud, når vores beboere har brug for hjælp. Du er selvstændig, fleksibel og har øje for, hvor der er behov for en ekstra hånd. Samtidig med at du har en udpræget ordenssans og grundighed i alle opgaveløsninger.

Der kræves kørekort og solid IT-fortrolighed, bl.a. forventes at du har lyst til at blive superbruger i Excel og Word. Al vores administration finder sted i et Mac-miljø, og vi anvender os af online journal- og bogføringssystemer.

Vi tilbyder en elevplads med speciale i administration blandt glade beboere og søde kollegaer. Arbejdet finder sted i et ungemiljø, hvorfor vi lægger vægt på modenhed. Vi er således også åbne for ansættelse af en voksenelev. Jobbet er i hverdagen på gennemsnitligt 30 t/ugentligt, og vi forlænger praktikperioden tilsvarende i den anden ende.

Vi henviser til vores hjemmeside www.ørnehøj.dk. For yderligere oplysninger om vores sted kan vores regnskabschef Janne Skov Hansen kontaktes i tidsrummet 8.30 – 9.00. Tlf. 5531 2500.

Ansøgning inkl. cv og bilag skal sendes via "ansøg nu" knappen. Skriv ”Kontorelev” i emnefeltet. Ansøgning skal være os i hænde senest d. 20. november kl. 20.00 og vi forventer at afholder samtaler primo uge 48.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Fonden Ørnehøj
Ørnehøjgårdsvej 11
4760 Vordingborg

Praktisk

Ansøgningsfrist: 20. november 2022
Tiltrædelse: Efter aftale

Kontakt

Regnskabschef, Janne Skov Hansen
tlf.: 55 31 25 00



.

Fonden Ørnehøj – Botilbud | Dagtilbud | STU | Værkstedsskole

Fonden Ørnehøj er en non-profit socialøkonomisk virksomhed. På Ørnehøj er der flere former for botilbud, uddannelsesmuligheder herunder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), beskyttet beskæftigelsesmuligheder, samværs- og aktivitetstilbud, arbejdsprøvning mv.

Ørnehøjs mission er at skabe rammerne for, at mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder, lettere udviklingshæmning eller sen udvikling får mulighed for at bo og udvikle sig selvstændigt samt redskaber til at gå en værdig fremtid i møde.

Gennem løbende efteruddannelse og fokus på faglig udvikling har Ørnehøj en medarbejderstab der har indgående kendskab til specialområdet. Vores pædagogiske grundlag bygger solide faglige pædagogiske principper og i samspil med Ørnehøjs fysiske rammer kan vi tilbyde et unikt og helhedsorienteret tilbud.

Ørnehøj er beliggende ved Bakkebølle Strand, 8 km. udenfor Vordingborg. Ørnehøj ligger i et naturområde med adgang til privat strand og egen park. Vi har desuden en række lejligheder i Vordingborg by og mindre bofællesskaber rundt i lokalområdet.


Kom tættere på os!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®