Er du vild med tal og regnskaber, så bliv økonomielev i HK
Kunne du tænke dig at blive økonomielev og søger du en elevplads med mulighed for at komme rundt i økonomifagets mange opgaver? Kan du se dig selv i en stor økonomiafdeling med kompetente og engagerede kolleger, og hvor der også er et større elevnetværk? Så er det nu, du skal læse videre.
Som økonomielev vil du få en afvekslende hverdag i en stor organisation med mulighed for bred og alsidig oplæring. Du vil blive ansat i HK’s økonomiafdeling, som varetager en bred vifte af økonomiopgaver for hele HK. I Økonomiafdelingen er vi 30 ansatte fordelt på 3 teams.
I HK bliver du også del af et elevnetværk, hvor du mødes med andre elever og har et socialt fællesskab.
Som økonomielev kommer du bl.a. til at arbejde med:
Vi garanterer, at du får en grundig oplæring og overblik over de opgaver, du lærer.
For at få succes i jobbet som elev skal du være god til tal og have interesse for økonomi og regnskab.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, ligesom du er ansvarsbevidst og ambitiøs både i relation til dig selv, men også i forhold til det at møde ind og være på en arbejdsplads og en god kollega.
Du er nysgerrig, tør stille spørgsmål til dine opgaver og parat til at tage udfordringer op, det kan fx være ved at bidrage med fornyelse og udvikling i vores afdeling og finde og anvende digitale muligheder, eksempelvis robotter.
Vi forventer, at du er positiv og tager ansvar for din egen læring ved at være fokuseret på din uddannelse som din næste udfordring. Du ser muligheder inden for økonomi og vil på sigt måske gerne læse HD eller en akademiuddannelse.
Du har eller forventer at gennemføre enten: EUX, HHX eller STX, HTX, HF med 5 ugers EUS, inden du starter din uddannelse hos os. Vi ser gerne, at du har virksomhedsøkonomi og matematik på højt niveau.
Er du over 25 år skal du også have en realkompetencevurdering (RKV) fra Handelsskolen.
Du kan se frem til en spændende 2-årig elevuddannelse med gode muligheder for at præge egne opgaver.
Uddannelsen er delt op i en praktisk del og en teoretisk del. Den praktiske del foregår i vores forbundshus på Islands Brygge. Den teoretiske del består af undervisning på en handelsskole. Derudover kommer du til at deltage i HK’s interne medarbejderuddannelse.
Uddannelsesstart er 1. september 2024.
Hos os får du gode løn- og ansættelsesforhold efter gældende intern overenskomst, som bl.a. indeholder pensionsordning, en gruppelivs- og heltidsulykkesforsikring, 5 ekstra feriefridage ud over ferielovens 5 ferieuger.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt inkl. frokost. Du har flekstid, hvilket betyder, at du efter aftale med din elevansvarlige selv kan vælge din mødetid, inden for de rammer overenskomsten har.
Vi har massageordning, fitnessrum og aktivitetshal, hvor der både kan løftes vægte og trænes på maskiner, spilles badminton og hockey mv.
Vi har en kantine, der serverer lækker sund og økologisk mad, og så kan du også være med i én eller flere af vores sociale klubber: Sportsklub, ølklub, sangkor, vinklub, strikkeklub, kunstforening eller deltage i vores brætspilseftermiddage.
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret økonomichef Kowik P. Nooristani på telefon: 3330 4139.
På vores hjemmeside kan du ’møde’ vores tidligere elever og læse om at være elev i HK.
Vil du gerne have en grundig økonomiuddannelse med gode kolleger og elevnetværk, skal du endelig søge stillingen ved at klikke på "Ansøg nu" knappen. Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser. Er du over 25 år skal du også vedlægge din RKV.
Vi glæder os til at høre fra dig rigtig snart. Du skal søge senest den 25. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 5 og 6.
HK opfordrer alle interesserede uanset køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
HK
Weidekampsgade 8
2300 København S
Datoer
Ansøgningsfrist: 25. januar 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024
Kontakt
Økonomichef Kowik P. Nooristani
(+45) 33 30 41 39
Find vej
Med 213.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmer med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.
HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger
om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.
Læs mere om HK: www.hk.dk/omhk