Ansøg nu

Bliv IT-Support/Datateknikerelev hos Nomeco – og gør en forskel for sundheden i Danmark

Er du på udkig efter en elevplads, hvor du får mulighed for at bringe din faglighed i spil og udvikle dine kompetencer i en meningsfuld hverdag? Så er du måske den IT-Support/Datateknikerelev, vi søger hos Nomeco!

Nomeco er Danmarks førende lægemiddelgrossist for apoteker og hospitaler – og en betroet partner inden for sundhedslogistik for lægemiddelindustrien. Vi spiller en central rolle i at sikre, at danskerne altid har adgang til de nødvendige lægemidler.

Få erfaring med en bred vifte af opgaver

Som elev bliver du en del af et engageret team på 11 personer – heraf 3 studentermedhjælpere – som arbejder målrettet for at sikre hurtig og effektiv IT-support til vores brugere. Samtidig spiller vi en vigtig rolle i driften, så lægemidler kan leveres til tiden, hver eneste dag.

Du vil få indsigt i både daglig IT-drift og projektbaseret arbejde – og du vil få lov til at tage ansvar og bidrage aktivt, men aldrig stå alene. Vores arbejdsmiljø er præget af godt humør, samarbejde og høj faglighed.

Nomeco er en spændende organisation med en flad struktur og uformel kultur. Du får medindflydelse og en bred kontaktflade – både på tværs af afdelinger i Danmark og til kolleger i vores moderselskab, PHOENIX group i Tyskland.

Dine primære opgaver som IT-elev vil være:

  • 1st level support
  • On-site support i København
  • Telefonisk support til øvrige lokationer
  • Brugeradministration
  • Installation og udlevering af udstyr
  • Fejlsøgning og fejlretning på hardware og software
  • Asset Management
  • Ad hoc-opgaver og mindre projekter

Hvem er du?

Du er minimum 18 år og har afsluttet folkeskolen. Derudover har du enten en ungdomsuddannelse – fx EUX, HF eller tilsvarende – eller 1-2 års relevant erhvervserfaring, gerne fra servicebranchen, hvor du har opnået en forståelse for kundeservice og samarbejde.

Fagligt:

  • Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du har teknisk flair og interesse for IT og support
  • Du arbejder struktureret og har lyst til at lære nyt

Personligt:

  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du trives med en hverdag, hvor der sker meget
  • Du tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Du bidrager til det gode samarbejde med et smil og positiv energi

Hvorfor vælge Nomeco?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi værdsætter fællesskab, faglighed og personlig udvikling. Du får rig mulighed for at dygtiggøre dig og opbygge erfaring, som du kan tage med videre i din karriere.

Der er også plads til det sociale: Du bliver en del af en aktiv arbejdsplads med arrangementer som julefrokost, DHL-stafet, vinsmagning, keramikmaling, paddel tennis, yoga og meget mere – organiseret af en engageret personaleforening.

Praktisk information

  • Arbejdsplads: Nomeco, Sydhavnen i København (metro lige til døren)
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen
  • Løn: Efter gældende overenskomst

Er du klar til at blive en del af Nomeco?

Send dit CV, ansøgning og eksamensbevis/karakterudskrift hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Henning Hovmøller, leder af Support og Infrastruktur 📧 hehov@nomeco.dk

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Nomeco A/S
Borgmester Christiansens Gade 40
1790 København V

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Henning Hovmøller
hehov@nomeco.dk



Find vej

.

I hjertet af sundhedssektoren

Med et job i Nomeco er du centralt placeret i hjertet af sundhedssektoren, og samtidig har du et job med mening. Vores mission er nemlig at sikre, at danskerne får det rette lægemiddel til den rette tid. Det tager vi helt bogstaveligt. Vi sikrer, at livsvigtig medicin kan nå frem til patienterne på alle tider af døgnet, og derfor har vi åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Vi er ca. 900 ansatte i Nomeco. Vi har filialer i København, Odense og Aarhus, hvor vi pakker medicinalvarer, som vi kører ud til apoteker i hele Danmark. Derudover har vi et kontor i Aalborg, og vi distribuerer medicinalvarer til hele Skandinavien fra vores lager i Køge.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®