Ansøg nu

Revisortrainee 2026 – Aalborg

Er du klar til at kickstarte din karriere i en af Danmarks største revisions- og konsulenthus? Vil du lære virksomheder at kende indefra og blive en del af unikt fællesskab? Som vores kommende trainee får du mulighed for at udforske finansielle problemstillinger og sikre, at alt stemmer. Hvis du har mod på at dykke ned i tallene og elsker at opdage det, som andre overser, så er det dig, vi søger!

Som trainee hos os lærer du ikke kun at blive en dygtig revisor - Du vil også lære virksomheder at kende indefra og arbejde med en masse type kunder, der styrker din kommunikation og lærer dig at være en dygtig problemløser. Vi ser nemlig revisoren som en detektiv i tallenes verden, fordi du som revisor skal finde de fejl, andre overser. Ingen dage vil være ens.

Du kan se frem til to sjove, udfordrende og lærerige år, hvor du skal igennem et struktureret træning- og udviklingsforløb sammen med de andre nye trainees, mens du får erfaring med regnskab og revision i en spændende hverdag. Samtidig fortsætter dine studier ved siden af jobbet, med enten HD eller cand.merc.aud (alt afhængigt af din skole- og uddannelsesbaggrund).

Du vil opleve en stejl læringskurve og arbejde indenfor følgende områder:

  • Forståelse af virksomheder, produkter, markeder, finansielle resultater og strategier. Virksomhederne dækker bredt, bl.a. produktionsvirksomheder, retail, konsulenthuse m.fl.
  • Hjælpe virksomheder med deres årsrapport, lageroptælling og generelle spørgsmål om deres regnskab, skat, bogføring, moms og meget mere. Vi arbejder både fra vores kontor eller on-site hos kunderne.
  • Gennemgang og kontrol af virksomheders regnskab.
  • Faglig sparring med kolleger.
  • Træning og undervisning i interne digitale værktøjer, revision, regnskab og KPMG’s kultur.

Derudover kan du glæde dig til sociale arrangementer, fredagsbarer, Faxe Kondi og Pepsi Max ad libitum og egne kokke, der sørger for fantastisk frokost.

Nysgerrig på traineeforløbet? Find mere information om forløbet her.

Koach og Mentor – Vi har din ryg!

Vi lægger stor vægt på, at du kommer til at blive en del af et stærkt socialt fællesskab. Vi gør vores bedste for at støtte og motivere dig hele vejen. Du kommer aldrig til at være alene på opgaver og der vil altid være kolleger, som kan hjælpe dig – lige meget hvad du står overfor.

Du får en Koach (ikke Coach – vi har stavekontrolleret opslaget, Koach er KPMG’s betegnelse for en performance manager) og mentor, som sørger for, at du udvikler dig fagligt og personligt. Din mentor vil hjælpe dig med dine spørgsmål og vil være din højre hånd i din første tid hos os. Din Koach vil hjælpe dig med at opsætte og nå dine karrieremål og støtte dig på den lange bane.

Din karriere starter her

KPMG er en af ”The Big Four”, som betegner verdens fire største revisionshuse. Vi er 270.000 medarbejdere fordelt i over 143 lande – og i Danmark er vi over 1000 medarbejdere.

Vores kontor ligger centralt i Aalborg, hvor du skal arbejde, når du ikke sammen med dit team er med til at løse spændende opgaver ude hos kunder. Her vil du indgå i et tæt fællesskab med kolleger, hvor du kommer til at løse opgaver for en bred række af danske og internationale virksomheder indenfor forskellige sektorer.

Genkender du dig selv i det følgende?

Traineeforløbet er rettet mod dig, der er motiveret af at arbejde i kombinationen af mennesker, tal og forretning. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og udvikle dig til at blive en dygtig revisor, så skal vi nok sørge for at lære dig alt det faglige!

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med eller har færdiggjort HHX, STX, EUX, HA, Finansøkonom, Finansbachelor, Financial Controller eller lignende.
  • Er udadvendt og serviceminded.
  • Er struktureret, ansvarsfuld og initiativrig.
  • Er flydende på dansk og engelsk.
  • Har en god og naturlig forståelse for tal.

Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af KPMG? Send din ansøgning i dag og tag første skridt mod en spændende karriere!

Alt, vi skal have fra dig, er CV, karakterudskrift og svar på tre spørgsmål. Vi håber at blive klogere på, hvem du er og hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Når du svarer på spørgsmålene, må du meget gerne komme med eksempler fra dit eget liv. Det kan være fra skole, fritidsarbejde eller andre relevante aktiviteter. Hvor langt, og hvordan du svarer, bestemmer du helt selv. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Spørgsmålene er:

  1. Hvorfor vil du gerne arbejde hos KPMG?
  2. Hvor kommer din interesse for revision fra?
  3. Hvad er en god arbejdsdag for dig?

Processen

Vi ønsker at give alle kandidater en god oplevelse, når de er i proces hos os. Processen er derfor:

Hvis du har spørgsmål er, er du altid velkommen til at række ud til Emma Maria H. Jakobsen, Talent Acquisition Specialist, på ejakobsen@kpmg.com

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

KPMG
Østre Havnegade 22d
9000 Aalborg

Datoer

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2025
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Emma Maria H. Jakobsen
ejakobsen@kpmg.com




Find vej

.

KPMG er et globalt netværk af konsulentfirmaer, som leverer ydelser inden for revision, skat og rådgivning. Vi er til stede i 142 lande med over 275.000 medarbejdere fordelt på medlemsfirmaer over hele verden. Vi arbejder tæt sammen med en bred vifte af kunder, herunder erhvervsvirksomheder, regeringer og offentlige institutioner samt non-profit organisationer, som vi hjælper med at mindske risici og udnytte forretningsmuligheder.

KPMG i Danmark er en af de hurtigst voksende revisions- og konsulentvirksomheder i Danmark med en omsætning på 1.614 mio. DKK i FY21. Med mere end 1000 medarbejdere og partnere skaber KPMG værdi for sine kunder ved at kombinere globalt udsyn med omfattende lokalkendskab.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®