Ansøg nu

Bliv trainee på vores kontor i Sorø – revision

Er du ambitiøs og har en interesse i at arbejde med tal, regnskaber og kunder? Så har du muligheden for at blive trainee.

Et mindre kontor i større virksomhed

Som vores trainee bliver du en del af et mindre team, hvor både erfarne og nyere kolleger arbejder tæt sammen om at skabe resultater og gode kundeoplevelser. Her får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og samtidig være med til at præge afdelingens fortsatte udvikling.

Traineeforløbet i revisionen

Vi har flere års erfaring i uddannelse og udvikling af trainees, og lover at du hos os får en stejl læringskurve med et stærkt bagland af kolleger, der bakker dig op.

Vi arbejder med kunder i SMV-segmentet, og har den nærværende rådgivning i fokus. Som trainee hos os, vil du derfor kigge ind i en fremtid med en bred viden og kunnen inden for revision. Der er masser at lære – og det er faktisk dig selv, der sætter barren for din egen udvikling. Vi er ikke blege for at matche dit ambitionsniveau. Som trainee hos os, er du ikke ansat på en tidsbegrænset kontrakt, men på samme vilkår som dine kolleger, med henblik på at videreudvikle og dygtiggøre dig som en medarbejder vi får fornøjelsen af i mange år.

Dynamikken på kontoret er præget af sparring og en god uformel stemning. Vi tror på at med et stærkt fællesskab og sammenhold, styrkes det faglige niveau. Når du starter hos os, bliver du tilknyttet en buddy, som er din wing-man i opgave- og systemoplæring, samt socialt vil tage dig med. Din buddy har selv været trainee, og ved hvordan opstarten og det første år er.

Vores nye trainee

Som trainee skal du som min. have en gymnasial uddannelse, der er adgangsgivende til HD-studiet.

Derudover ser vi gerne at du kan sætte flueben ved følgende om dig selv:

  • Du brænder for at udvikle dig inden for revision og har sat dig ind i branchen
  • Du har en god sans for tal og analyse-opgaver, og har erfaring med Excel
  • Du sætter pris på et socialt fællesskab
  • Du har lyst til at udfordre dig selv og er klar til at udvikle dig stejlt

Hos os får du

  • Betalt uddannelse og bøger dertil
  • En buddy, der ved hvordan det er at være trainee, og vil tage dig under sine vinger den første tid
  • En arbejdsplads med en flad struktur, hvor ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen
  • En fultidskontrakt, uden udløbsdato
  • Introdage, sommerhustur, intern undervisning og meget mere

Generelt værner vi i Baker Tilly meget om vores sociale fællesskab, og derfor er der også månedlige arrangementer som er alt fra fredagsbar til DHL, museumsbesøg osv. Derudover har vi nogle større årlige arrangementer som Baker Tilly Days, julefest og sommerfest.

Rekrutteringsproces

Lyder stillingen som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig!

Vi ønsker ikke en traditionel ansøgning, men at du besvarer tre spørgsmål via "Ansøg nu" knappen. Derudover skal der vedhæftes et opdateret CV og seneste karakterbevis. Vi indkalder løbende til samtaler, men vær gerne tålmodig da vi oplever en stor interesse.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager Ida Ytterberg Jessen på tlf.: 3073 0658 eller mail ije@bakertilly.dk

I Baker Tilly tror vi på, at mangfoldighed styrker både fællesskabet og kvaliteten af vores arbejde. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede - uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion, seksuel orientering eller handicap - til at søge stillingen.

Som en del af ansættelsesprocessen indhenter vi straffeattest.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Baker Tilly
Storgade 24A
4180 Sorø

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Kontakt

Recruitment Manager, Ida Ytterberg Jessen
(+45) 30 73 06 58
ije@bakertilly.dk



Lær os bedre at kende


Find vej

.

Vi er en dynamisk rådgivnings- og revisionsvirksomhed og iblandt verdens 10. største revisionsnetværk med kontorer i 145 lande verden over. I Baker Tilly har vi ca. 150 dedikerede og engagerede medarbejdere i Danmark, fordelt på 3 kontorer, henholdsvis i København, Sorø & Odense, hvor vi arbejder i storrumskontorer med dynamik og videndeling. Omgangstonen er uformel, men præget af høj faglighed og meget kompetente medarbejdere.

Baker Tilly har et velfungerende socialt fællesskab på tværs af alle aldersgrupper, hvor det sociale liv er godt forankret i kulturen. Vi har en aktiv personaleforening, der sørger for mange sociale aktiviteter året rundt, herunder blandt andet DHL-løb, julefrokost, tivolitur, fredagsbar mm.

Vores kerneværdier, som vi efterstræber at efterleve både internt og eksternt er:

  • PASSION
  • ONE FIRM
  • BEST IN CLASS
  • THINK STRAIGHT TALK STRAIGHT
() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®