Ansøg nu

LEMAN søger speditørelev til Aarhus

En dag i dit nye liv som speditørelev 📦🛫

Forestil dig det her: Du møder ind til god morgenstemning, henter en god kop kaffe (eller kakao – vi dømmer ikke), og så starter dagen. Du danner dig hurtigt et overblik over dine forsendelser. En container med reservedele ankommer til Singapore i morgen, mens en anden netop er afgået fra Aarhus Havn med kurs mod USA.

Inden frokost hjælper du en kunde med en stor forsendelse af vindmøllekomponenter, der skal sendes til Sydamerika. Du finder den bedste løsning, koordinerer med rederier og agenter og får booket transporten.

Senere på dagen får du besked om, at en container til Shanghai kommer til at ankomme senere end planlagt pga. forsinkelse i modtagerhavnen. Du kontakter din agent, opdaterer kunden og tilbyder en alternativ løsning via en omladningshavn. Når dagen er slut, har du været med til at sikre, at varer når sikkert og effektivt frem til kunder over hele verden. Ikke dårligt for en tirsdag.

Bliv speditørelev inden for søfragt hos LEMAN

Er du typen, der holder overblikket og koordinerer, når vennerne skal ud at rejse? Som speditørelev inden for søfragt hos LEMAN lærer du at planlægge og koordinere internationale søforsendelser, samarbejde med rederier og finde de bedste løsninger for vores kunder.

Under uddannelsen lærer du blandt andet at:

  • Rådgive kunder om søfragtløsninger inden for mange industrier
  • Booke og koordinere forsendelser med rederier og internationale agenter
  • Håndtere søfragt-dokumenter som Bill of Lading og eksportpapirer
  • Planlægge og optimere forsendelser via globale havne og transitruter

Når du er færdig som elev hos os, står du med stærke kompetencer, et internationalt netværk af samarbejdspartnere og kollegaer fra 14 lande samt en solid start på din karriere.

Vi forestiller os, at du…

  • Har eller er ved at tage en HHX/EUX eller STX/HF/HTX + 5 ugers EUS-kursus
  • Har gode sprogkundskaber både på dansk og engelsk
  • Er serviceminded, klar til at tage ansvar og trives med tempo og deadlines
  • Er nysgerrig og klar til at lære

Lyder det som noget for dig?

Upload dit CV og skriv evt. et par linjer om, hvorfor transport og spedition interesserer dig.

Du vil som ansat i LEMAN nyde glæde af: 5 ugers årlig ferie (ud over helligdage) og 5 feriefridage jf. danske overenskomster, en omfattende sundhedsforsikring, en lukrativ pensionsordning og lækre frokoster. Meget mere om det, når vi mødes.

Fleksibilitet: Fleksibilitet: Vi ved, at livet er uforudsigeligt, og derfor tilbyder vi fleksible arbejdsordninger, så du kan opnå en sund balance mellem arbejde og privatliv. Du vil sammen med dit team have friheden til at strukturere din arbejdsdag på den måde, der passer dig bedst.

Professionel personlig udvikling: Vi støtter alle vores medarbejdere i at vokse og nå deres fulde potentiale.

Oplev verden med LEMAN: Vi er en global organisation med kontorer over hele verden, hvilket betyder, at der kan være muligheder for at rejse og opleve nye kulturer.

Sociale arrangementer med dine kollegaer: Vi mener, at arbejde skal være sjovt, og derfor arrangerer vi regelmæssige sociale og virksomhedsarrangementer. Vi tror på at det kollegiale styrkes, hvis du ser dine kollegaer udenfor arbejdspladsen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

LEMAN
Runevej 2
8210 Aarhus

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Hjalte Lindbæk
(+45) 33 43 41 29
hjalte.lindbaek@leman.com



Lær os bedre at kende


Find vej

.

Om LEMAN

LEMAN er en global virksomhed med stærke rødder og en moderne, menneskecentreret tilgang. Vi blev grundlagt i 1900 og er dedikeret til at skabe en kultur præget af respekt, kvalitet og engagement. Vi tror på at sætte vores kolleger fri og skabe et miljø, hvor alle føler sig værdsat, hørt og inspireret til at yde deres bedste.

Hver dag leverer vi skræddersyede logistik- og transportløsninger, som gør en forskel for virksomheder og mennesker i hele verden. Vores værdier styrer alt, hvad vi gør - fra hvordan vi interagerer med kunder og kolleger til vores engagement i vores omgivelser og miljøet. Hos LEMAN er vi store nok til at levere globale forsyningskædeløsninger i topkvalitet, men små nok til at tilbyde en virkelig personlig oplevelse - både for vores kunder og for hinanden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®