Kopier e-mail adressen
Ansøg nu

Er du vores nye økonomielev?

Kunne du tænke dig en elevplads i en spændende international virksomhed i rivende udvikling?

Har du flair for tal, og kan du godt lide at nørde med budgetter og regnskaber? Ønsker du samtidig at styrke dine færdigheder inden for disse områder? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hvad går jobbet ud på?

LAUFEN har haft en forrygende vækst de seneste år, og derfor søger vi en økonomielev til vores hurtigt voksende virksomhed. Som økonomielev hos os får du en spændende hverdag med masser af udfordringer og en bred kontaktflade. Du vil få et grundigt kendskab til de mange administrative processer som f.eks.: 

  • Bogføring 
  • Fakturering 
  • Afstemning 
  • Kreditor- og debitoropgaver 
  • Analyse og rapportering 
  • Behandling af leverandørfakturaer 
  • Klargøring af materiale til månedsafslutning 
  • Kontakt med kunder, leverandører og interne afdelinger 
  • Klargøring af revisionsmateriale til årlig revision 

Her er lidt mere om, hvad vi forventer af dig:

  • Du er ambitiøs og arbejder hårdt for at nå de bedste resultater
  • Du er læringsvillig, struktureret og har ordenssans 
  • Du er glad, udadvendt og serviceminded
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du er fortrolig med de nordiske sprog
  • Du arbejder omhyggeligt og selvstændigt
  • Du har masser af gå-på-mod og initiativ
  • Du har et grundlæggende kendskab til Microsoft Office-pakken

Hvem er vi?

LAUFEN sælger badeværelsesudstyr og sanitet til hele verden og har siden 2008 opbygget et stærkt og konstant voksende distributionsnet af grossister, installatører og agenter på det nordiske marked. Som en stærk, international og innovativ virksomhed er vi i stand til hele tiden at tilføje nye produkter og banebrydende designs til vores produktprogram. Vi har kontor på Tømrervej 2 i Køge. 

LAUFEN Nordic, der er en del af LAUFEN/ROCA Gruppen, blev i efteråret 2008 etableret i Danmark, hvorfra vi i dag yder kundeservice og salgssupport til Norden. På vores hjemmeside www.laufen.dk kan man læse meget mere om LAUFEN.

Er det dig, vi mangler?

Du har som minimum bestået en HHX, HG2/EUD, EUX eller STX/HF med 12 ugers tillægseksamen. Du har måske også været på arbejdsmarkedet nogle år efter endt gymnasial uddannelse og ønsker nu at starte som kontorelev hos LAUFEN. 

Lyder det som et job for dig?

Beskriv dig selv, og hvorfor du brænder for at blive økonomielev. Send os din målrettede ansøgning og vedhæft dit CV og dine karakterbeviser via "Ansøg nu"-knappen eller på mie.nielsson@laufen.dk

Ansøgningsfrist: 15-07-2026
Opstart: 01-09-2026
Vi holder samtaler løbende og vi er åbne for at den rettet kandidat kan starte tidligere.

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mie Nielsson på telefon 56 28 72 87.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

LAUFEN Nordic
Tømrervej 2
4600 Køge

Datoer

Ansøgningsfrist: 15. juli 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Operations Director, Mie Nielsson
(+45) 56 28 72 87
mie.nielsson@laufen.dk



Find vej

.

Om LAUFEN

Som brand har LAUFEN eksisteret siden 1892, hvor den første fabrik blev åbnet i den lille schweiziske landsby, Laufen. Fra dengang og til nu er det gået stærkt og siden 1999, hvor LAUFEN blev en del af Roca Group, har vi været verdens største producent af sanitetskeramik.

I 2008 besluttede LAUFEN at etablere en salgsorganisation i Norden med hovedsæde i Danmark, hvorfra vi i dag udbyder sanitetskeramik og badeværelsesinteriør til hele det nordiske marked – og vi har da også indkasseret et par Gazellepriser på vejen hertil.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®