Kopier e-mail adressen
Ansøg nu

Voksenelev til økonomi og regnskab

Vil du opbygge en stærk faglig ballast inden for regnskab, økonomi og administration i en international produktionsvirksomhed? 

Hos Epoke får du mulighed for at lære økonomifaget i praksis og blive en del af en økonomiafdeling, der understøtter både den danske virksomhed og vores internationale aktiviteter.

Stillingen er også relevant for kandidater med erhvervserfaring fra administration, kundeservice, butik eller andre funktioner, som ønsker at uddanne sig inden for økonomi og regnskab gennem et voksenelevforløb.

Kan du svare ja til nedenstående, er du måske vores næste økonomielev: 

  • Er du en positiv og engageret person, der har lyst til at lære økonomifaget i praksis? 
  • Har du en ansvarlig tilgang til dine opgaver, udpræget ordenssans og gode samarbejdsevner? 
  • Har du interesse for økonomi, regnskab og administrative processer? 
  • Trives du med tal, systemer og opgaver, hvor kvalitet og struktur er vigtig? 
  • Har du lyst til at udvikle dig i en produktionsvirksomhed med en uformel omgangstone? 

Du vil i din elevtid især arbejde med: 

  • Kreditor- og debitoropgaver
  • Bogføring og afstemninger
  • Fakturering og opfølgning
  • Vedligeholdelse af stamdata
  • Deltagelse i månedsafslutning
  • Rapportering og databehandling 
  • Administrative opgaver på tværs af organisationen 
  • Deltagelse i udvikling og optimering af økonomiprocesser 
  • Assistance til økonomiafdelingen 

Dine kvalifikationer og erfaring: 

  • Du er elev på kontoruddannelsen med speciale i økonomi eller anden relevant uddannelse. 
  • Alternativt ønsker du at starte som voksenelev. 
  • Du har gode kommunikationsevner, og du taler, læser og skriver dansk og engelsk. 
  • Du har flair for tal og IT og er fortrolig med Office-pakken, især Excel. 
  • Det vil være et ekstra plus, hvis du har relevant erhvervserfaring fra eksempelvis administration, kundeservice, butik eller kontor. 

Arbejdssted og arbejdstid

Økonomiafdelingen ligger på vores fabrik i Askov ved Vejen. 

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og ligger fleksibelt mellem kl. 7.00 og 16.00 mandag til fredag. 

Om Epoke 

Epoke udvikler og producerer udstyr til vintertjeneste og glatførebekæmpelse og er en del af den svenske børsnoterede industrikoncern Lagercrantz Group. Fra vores hovedkontor i Askov eksporterer vi til en lang række markeder og samarbejder med kunder og kolleger både nationalt og internationalt.

Du bliver en del af et mindre team, hvor du hurtigt får ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel. Vi lægger vægt på videndeling og backup på tværs af funktionerne, så du får en bred indsigt i økonomiafdelingens arbejdsområder og processer. 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via "Ansøg nu" knappen og overbevis os om, at du skal være vores næste økonomielev.

Hvis du har spørgsmål, før du sender ansøgningen, kan du kontakte CFO Claus Christoffersen på telefon 4037 1824 eller mail clc@epoke.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

NB: Vi afholder løbende samtaler. 

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Epoke A/S
Vejenvej 50
6600 Vejen

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Claus Christoffersen
(+45) 40 37 18 24
clc@epoke.dk



Find vej

.

Epoke A/S

De to brands Epoke og Snowline udgør Epoke-koncernen, som beskæftiger i alt ca. 125 medarbejdere. Med hovedsæde i Vejen udvikler, producerer og markedsfører virksomheden primært udstyr til glatførebekæmpelse. 75% af produktionen eksporteres, og i glatføresegmentet er man blandt de førende på globalt plan. I Danmark foregår salget gennem egne sælgere og i udlandet gennem datterselskaber og 31 forhandlere.

Godt humør, fællesskab og frihed under ansvar er grundelementerne i samarbejdet i virksomheden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®