Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelever til Herlev Kommune


Er du vores nye kontorelev i Herlev Kommune?

Kan du lide udfordringer, som udvikler dig fagligt og personligt? Og kunne du tænke dig at afprøve det, du lærer, i praksis? Så søg stillingen som kontorelev i Herlev Kommune.

Vi søger pr. 1. september 2022 tre elever til en lærerig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Under den toårige uddannelse lærer du en masse om borgerkontakt, økonomi, sagsbehandling og administration, og du får samtidig styrket din skriftlige og mundtlige kommunikation.

Du vil under dit uddannelsesforløb få et bredt kendskab til hele organisationen og de mange forskellige fagområder, hvor du vil være fast tilknyttet to forskellige afdelinger i et år ad gangen – du vil starte i en af følgende afdelinger – se her. Der er en overordnet elevansvarlig samt en daglig elevansvarlig i hver afdeling. Der vil løbende blive afholdt evalueringssamtaler for at følge op på din trivsel og faglige udvikling.

I løbet af uddannelsen veksler du mellem praktik i Herlev Kommune og skoleophold.

Vi tilbyder

I Herlev Kommune får du en elevplads, hvor du:
  • får ansvar og selvstændige opgaver. 
  • får en varieret og bred uddannelse. 
  • bliver en del af en velfungerende arbejdsplads. 
  • får optimale muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. indgår i et godt arbejdsmiljø. 
  • får et socialt fællesskab med de andre elever, bandt andet fælles elevfrokost.

"Et bredt uddannelsesforløb" er noget af det, du får som elev i Herlev
Isabella, 1. årselev i Finans & Opkrævning, siger om grunden til, at hun søgte elevplads i Herlev Kommune: "Jeg valgte at søge elevplads i Herlev Kommune, da kommunen ud fra deres visioner er en levende by i bevægelse. Herlev Kommune kunne samtidig tilbyde mig et bredt uddannelsesforløb med indblik i mine interesseområder bl.a. økonomi og administration. Det tiltalte mig også, at jeg kan tage en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere skole og arbejde".

Hannah er 1. årselev i Direktionssekretariatet. Grunden til, at hun glæder sig til at komme på arbejde er, "det gode samarbejde med kollegerne, og det spændende og alsidige arbejde".

Emma er 2. årselev og fortæller, at ”det bedste ved at have været elev i Herlev Kommune er det ansvar, jeg har fået, søde kollegaer og et godt elevfællesskab”.

Om dig

Vi forventer, at du:
  • har lysten til at lære og dermed er initiativrig. 
  • er ansvarsbevidst. er udadvendt, serviceminded og engageret. 
  • er god til at formulere dig, både skriftligt og mundtligt. 
  • ikke er bange for at kaste dig ud i store og små opgaver. 
  • trives med forandringer og kan skifte mellem opgaver i løbet af en hverdag, der varierer.

Adgangskrav

For at komme i betragtning til en af elevpladserne, skal du have gennemført eller påbegyndt enten HHX, EUX, STX eller HF (STX og HF skal kombineres med et 5 ugers grundforløb). Er du i tvivl om, at du opfylder kravene, kan du kontakte en erhvervsskole.

Er du over 25 år og har gennemført anden erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring, bedes du vedlægge et realkompetencebevis (RKV-bevis) fra en erhvervsskole.

Løn under hele uddannelsen

Din månedsløn vil på første år være ca. kr. 14.600 kr. og på andet år ca. kr. 15.400. Hvis du er over 25 år, er månedslønnen ca. kr. 22.000 kr.

Få mere at vide om elevuddannelsen

Har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at ringe til elevansvarlig Kim Johansen på 4452 5516 eller til kontorelev Izabella Løngren på 4452 6020. Du kan også læse mere om Herlev Kommune på www.herlev.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2022, og vi forventer at afholde samtaler i uge 10.

Umiddelbart inden selve samtalen, vil du møde to af vores nuværende elever - en 1. årselev og en 2. årselev. De vil fortælle om deres forløb i Herlev Kommune, og du vil have mulighed for at stille spørgsmål.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis eller resultat af seneste terminsprøver. Er du over 25 år, skal du vedhæfte RKV-bevis. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Vi kan pege på mange forskellige grunde til at søge job hos os. Herlev Kommune er en virksomhed, hvor nye ideer hele tiden ser dagens lys. Vi sætter stor pris på det dynamiske arbejdsklima og den uformelle omgangstone, som er kombineret med klart definerede mål. Samtidig leverer vi et produkt, som alle Herlevs borgere gør brug af. Det gør det nærværende og nemt at forholde sig til det, vi bruger mange timer på hver dag: Service for og hjælp til Herlevs borgere. Vi håber, du vil tage del i vores verden - og være med til at udvikle den.

Sted

Herlev Kommune
Herlev Bygade 90
2730 Herlev

Praktisk

Ansøgningsfrist: 14. februar 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Kim Johansen
tlf.: 44 52 55 16



.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.Vi udvikler den kommunale service med udgangspunkt i, at alle medarbejdere har et ansvar for helheden samt modet og kompetencerne til at træffe beslutninger. Vi skaber et Herlev i fremgang, som fortsat er præget af stærke fællesskabsinstitutioner, lokalt medansvar og aktiv deltagelse, hvor alle kan udfolde sig. Et Herlev, hvor de stærke vedbliver med at bidrage til at løfte de svage, og hvor progression for borgerne er fundamentet i vores tiltag og ydelser.

Mere fra Herlev Kommune 

Kom tættere på virksomheden


elevportalen.dk anbefaler, at du sender din ansøgning allerede i dag!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®