Kunne du tænke dig en elevplads i en styrelse, hvor der er travlt på den gode måde. Så skal du måske være én af vores nye elever. Vi er en offentlig arbejdsplads, hvor nye spændende opgaver og stadig udvikling er en del af hverdagen – og faglig og personlig læring er et naturligt led i arbejdet.
Er det mon ikke lige det, du søger i din kommende elevplads?
Vi søger to nye kontorelever:
Er du interesseret i en uddannelse inden for HR- og personaleadministration,vil du blive en del af Erhvervsministeriets Koncern HR, hvor vi er ca. 45 medarbejdere. Du vil blive tilknyttet vores HR- administrative team, som varetager al personaleadministrationen for ministeriets ca. 2.800 medarbejdere. I teamet er vi 12 medarbejdere (heraf flere tidligere elever hos os). Faglighed, samarbejde og videndeling er nøgleord i vores godt sammentømrede teamet – og omgangstonen er uhøjtidelig.
Du kommer til at arbejde - og ikke mindst lære - i et dynamisk miljø med meget varierede HR-administrative opgaver, fx. ansættelseskontrakter, lønadministration, lønforhandlingsprocesser, sygdom og ferie, håndtering af tidsregistrering, honorering af råd og nævn samt kursusadministration. En stor del af vores arbejde består desuden i dagligt at besvare HR-spørgsmål fra medarbejdere, både skriftligt og telefonisk, så du skal trives i en udadvendt og serviceminded funktion.
Og i øvrigt er vi frontrunners på flere af statens nye IT-systemer på HR-området.
Er du interesseret i en alsidig uddannelse inden for offentlig administration generelt,vil du blive tilknyttet Team for Service i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen. Du bliver en del af et team på 15 medarbejdere, hvor samarbejde og faglighed er højt prioriteret. Her vil du bl.a. beskæftige dig med kalenderstyring herunder booking af møder og bestilling af mødeforplejning, budgetopfølgning herunder kontering af fakturaer (IndFak), bestilling og afregning af rejser samt udgiftsudlæg (RejsUd). Du får også erfaring med andre administrative opgaver som eksempelvis oprettelse og lukning af sager, korrekturlæsning og opsætning i skabeloner, hjemmesideopgaver og håndtering af elektroniske postkasser.
Du vil i løbet af uddannelsen blive oplært i flere jobfunktioner i flere af styrelsens centre. Du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med dine kolleger. Din arbejdsdag vil ofte indeholde en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver. Du vil møde alsidige fagområder og vil arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Fælles for begge vores elevstillinger er et godt introduktionsforløb og tilknyttede oplæringsansvarlige kolleger, som vil støtte dig igennem hele dit elevforløb.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet – og ansættelsen er som udgangspunkt 2-årig.
Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med specialet ”Offentlig administration”. Det gør du med fx en EUX/HHX. Har du i stedet en studentereksamen (HF, STX, HTX), skal du supplere med EUS (5-ugers kompetencegivende forløb for studenter). Endelig kan du stadig opfylde kravene via et grundforløb (HG2, HGV, HG Turbo, HGS) påbegyndt før den 1. august 2015.
Er du over 25 år og har taget et af ovenstående forløb efter den 1. august 2015, skal vi bede dig om at medsende din realkompetencevurdering (RKV).
Er du i tvivl om du opfylder adgangskravene, kan du kontakte din lokale uddannelsesinstitution for vejledning.
Send os en ansøgning, hvori du tydeligt angiver hvilken af de to elevstillinger du er interesseret i, beskriver din motivation for at søge elevstillingen samt dine faglige og personlige styrker set i forhold til jobannoncen.
Ansøgning, CV og eksamenspapirer sendes elektronisk via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ansøgningssystem på www.kfst.dk/service-menu/job/ledige-stillinger. Vi skal have modtaget din ansøgning senest tirsdag den 8. marts 2022. Forventet opstart vil være den 1. september 2022.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Ansøgningsfrist: 8. marts 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022
Vedr. stillingen i Koncern HR:
HR- administrativ chef, Pernille Rubjerg Olsen
tlf.: 91 39 94 15
Vedr. stillingen knyttet til Team for Service:
Teamleder, Joan Thaysen Rex
tlf.: 41 71 51 76
Vi lægger vægt på at have succesfulde medarbejdere i udvikling. Det er vigtigt, at medarbejderne har en stærk faglighed og mest muligt ansvar for deres opgaver. Som medarbejder i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er du med til at fremme vækst og høj forbrugervelfærd. Vi tilbyder et udfordrende og meningsfuldt job, hvor du opnår resultater sammen med kolleger, der deler dine ambitioner.