Ansøgningsfristen er udløbet

Drømmer du om at arbejde med marketing og kommunikation?

Bliv elev i Airmasters Marketingafdeling

Kunne du tænke dig et job, hvor du er med til at planlægge messer og lave indhold til digitale medier? Har du lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og synes du, at det er fedt at tage – og få – ansvar? Så læs med her.

Fra 15. august 2023 søger vi en ny elev til vores Marketingafdeling, som har ansvaret for markedsføring af Airmaster og vores produkter i ind- og udland.

"Hos Airmaster har de set mit potentiale. Jeg har haft stor medindflydelse på de opgaver, jeg har siddet med, og jeg har udviklet mig fagligt, fordi jeg er blevet udfordret", fortæller Sarah, nuværende elev i Airmaster.

Velkommen til Airmaster

Airmaster er den førende virksomhed i Europa, der udvikler og fremstiller ventilationsanlæg til bl.a. skoler og institutioner. Vi har hovedsæde i Aars, 200 kompetente medarbejdere og omsætter årligt for et trecifret millionbeløb.

Vores anlæg sikrer børn og unge et sundt indeklima, så de undgår gener som hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed. Som medarbejder hos Airmaster bidrager du til, at børn og unge i Danmark og Europa får et bedre indeklima og det bedste fundament for læring, trivsel og udvikling.

Du bliver klædt godt på

Som elev i marketing kan du se frem til at bruge de næste 2 år på at suge viden til dig. Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i Aars, hvor du tager del i den daglige drift i Marketing. Her vil du få indblik i hele produktionskæden i en virksomhed fra innovation og udvikling af produkterne over produktfremstilling til markedsføring og salg.

Dine to kollegaer i marketing står klar til at tage imod dig og dele ud af deres viden om kommunikation og markedsføring på alle platforme. Du kan bl.a. se frem til at arbejde med:

  • Forberede og planlægge messedeltagelse i ind- og udland.
  • Understøtte vores salgsorganisation med bl.a. præsentationer, brochurer mv.
  • Drift og vedligehold af vores hjemmeside.
  • Content på vores SoMe-platforme LinkedIn og Facebook.
  • Video og grafik.
  • Nyheder til infoskærme og intranet.
  • Administrative opgaver som bestilling af merchandise mv.
  • Arbejde med målgrupper og segmenter.

”Der et unikt sammenhold hos Airmaster - et kollegafællesskab ud over det sædvanlige”, uddyber Sarah, nuværende elev.

Om dig

  • Du har bestået eller forventer at bestå en HHX, EUX eller et 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter (STX, HTX eller HF).
  • Du brænder for den gode idé og har et godt kreativt øje.
  • Du behersker dansk og engelsk mundtligt og skriftligt på højt niveau.
  • Dine it-kompetencer er stærke.
  • Sidst, men bestemt ikke mindst skal du have lyst til at blive en del af vores sjove, hyggelige og lærerige fællesskab.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning via "ansøg nu" knappen og fortæl, hvorfor du gerne vil være elev hos os, og hvordan du kan bidrage til arbejdet i Marketing.

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.

Du skal starte den 15. august sammen med vores anden nye kontorelev. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte marketingsspecialist Anina Harald Krabbe på tlf. 30 90 13 19 eller ahk@airmaster.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Airmaster A/S
Industrivej 59
9600 Aars

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 15. august 2023

Kontakt

Marketingspecialist, Anina Harald Krabbe
(+45) 30 90 13 19
ahk@airmaster.dk



Find vej

.

Velkommen til Airmaster

Airmaster er den førende virksomhed i Europa, der udvikler og fremstiller ventilationsanlæg til bl.a. skoler og institutioner. Vi har hovedsæde i Aars, 200 kompetente medarbejdere og omsætter årligt for et trecifret millionbeløb

Vores anlæg sikrer børn og unge et sundt indeklima, så de undgår gener som hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed. Som medarbejder hos Airmaster bidrager du til, at børn og unge i Danmark og Europa får et bedre indeklima og det bedste fundament for læring, trivsel og udvikling.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®