Brænder du for opdaterede stamdata, god kundeservice samt korrekt udbetaling af løn? Vil du kickstarte din karriere inden for lønadministration med erhvervserfaring og uddannelse fra en spændende virksomhed med en vigtig mission?
Som lønelev i Løn- og Medarbejdersupport bliver du en del af en driftsfunktion, der rammer bredt i en organisation, der arbejder for den grønne omstilling. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Erritsø, Fredericia.
Du kommer til at arbejde selvstændigt med opgaver indenfor oprettelse af stamdata, samt være med til lønkørsel, indberetning til myndigheder, refusionssøgning, håndtering af ferie, pension samt andre personaleadministrative opgaver herunder beregning, udbetaling og rapportering.
Du bliver en del af afdelingen Løn- og Medarbejdersupport. Derved stifter du også bekendtskab med og vil have oplæring hos rejsekontoret samt vores konsulentteam. Afdelingen er præget af et godt fællesskab, stor individuel ansvarsfølelse og højt drive - og tæller i alt 10 engagerede kolleger.
Glæd dig til at blive en del af en organisation, som har stort fokus på trivsel og vægter din faglige og personlige udvikling højt. Under hele uddannelsen får du tæt dialog med din uddannelsesansvarlige samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Som person kan du håndtere balancen mellem effektivt at fokusere på faste opgaver samtidig med at skulle have kontakt i hele huset til alle vores medarbejdere. Du evner at samarbejde og håndtere dine opgaver med gåpåmod, positiv indstilling og lyst til at lære. Du har interesse for det administrative område krydret med økonomi og IT-værktøjer og samspillet imellem disse.
Vi forventer, at du har afsluttet din EUX- eller HHX-eksamen eller afslutter den til sommer, og ansættelsestidspunktet vil være 1. september 2026.
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning med CV og andre relevante bilag senest 23. januar. Vi forventer at holde samtaler 28. januar.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Mette Lasota Olkjær på tlf. 9395 1070.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Datoer
Ansøgningsfrist: 23. januar 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Mette Lasota Olkjær
(+45) 93 95 10 70
Find vej
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.