Ansøg nu

Kickstart din karriere som kontorelev hos Danmarks Domstole

- få en uddannelse på en arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel!

Drømmer du om en hverdag, hvor du lærer nyt, får ansvar og samtidig bidrager til retfærdighed i samfundet?

Som kontorelev hos Danmarks Domstole bliver du en del af et stærkt fællesskab og får en god og spændende uddannelse inden for offentlig administration.

Vi søger kontorelever ved retterne over hele landet.

Hvad kan du forvente?

Som elev ved en ret får du et spændende og varieret uddannelsesforløb med gode kolleger og en arbejdsplads, hvor samarbejde og godt humør er i centrum. Du kommer tæt på rettens arbejde og får indblik i bl.a. straffesager, fogedsager og forskellige administrative opgaver. Du vil få kontakt med mange forskellige mennesker.

Karrieremuligheder

Når du er færdiguddannet, har du en solid forståelse for arbejdet i en offentlig myndighed og kan selvstændigt løse administrative opgaver. Din uddannelse giver dig mulighed for at fortsætte karrieren hos domstolene eller i andre offentlige organisationer – fx politiet, ministerier eller uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsen

Uddannelsen varer typisk to år og kombinerer dit arbejde i retten med skoleophold på handelsskole og elevseminarer sammen med andre elever. Der kan også være mulighed for praktik i udlandet.

Er du over 25 år og har relevant erhvervserfaring, kan uddannelsen muligvis afkortes – spørg EUX gymnasiets studievejledning

Hvem er du?

Vi regner med, at du har bestået eller består EUX eller HHX. Du kan også have en STX med suppleringsfag.

Vi lægger samtidig vægt på, at du har et stærkt samarbejdsgen og kan løse opgaver med godt humør i fællesskab med andre. Det er også vigtigt, at du kan skrive klart og korrekt på dansk.

Hvor skal du sende din ansøgning hen?

De enkelte retter opslår deres egne elevstillinger. Du søger elektronisk via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under ”Job”, hvor du kan se alle ledige stillinger.

Hold øje med ansøgningsfristen på hvert opslag – du finder dem på domstol.dk eller på Elevportalen.

Hvornår begynder din elevuddannelse, og hvad er lønnen?

Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2026. Ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge - uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Hvor finder du flere oplysninger om domstolene?

Se www.domstol.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores jobagent, så du modtager en e-mail, når vi opslår en ny stilling.


Sted

Danmarks Domstole
Hele landet

Datoer

Ansøgningsfrist: Se i det enkelte stillingsopslag
Tiltrædelse: 1. september 2026

Information

www.domstol.dk

.

ER DU VORES NYE KONTORELEV?

De retter, der søger elever, udarbejder hver især et stillingsopslag for deres ret. Du kan se alle de ledige stillinger via knappen nedenfor.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®