Ansøgningsfristen er udløbet

Engageret og selvstændig kontorelev til Vejdirektoratet i Fløng

Er du nysgerrig på at lære nyt, og ønsker du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration? Vil du være en del af et ambitiøst projeksassistent-team og indgå i vores elevnetværk, hvor der er fællesskab, faglig sparring og god trivsel? Så er det lige dig, vi søger.

Hos os arbejder du med opgaver, der skaber værdi i danskernes hverdag, og Vejdirektoratet er et sted med mange berøringsflader både til trafikanter, borgere, den politiske verden og internationalt. Vi sørger for, at du får en god introduktion til Vejdirektoratet og ikke mindst til dine nye arbejdsopgaver.

’’Det bedste ved min elevtid i Anlægsdivisionen var den brede vifte af opgaver jeg fik lov at prøve kræfter med, de utroligt spændende projekter jeg fik lov at få et indblik i, f.eks. bygning af den nye Storstrømsbro ved Vordingborg, og Nordhavnstunnelen i København, og især den tætte daglige kontakt med mine kolleger der tæller alt fra projektledere, bygningskonstruktører og ingeniører, til landinspektører, økonomi-medarbejdere og kontorassistenter’’ fortæller tidligere elev, nu fagkoordinator Thomas Ulvedal Linnemann

Dine opgaver

Du vil som elev i Anlægsdivisionen blive en del af vores dygtige og engagerede projektassistent-team. Du vil komme til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver, og vil assistere både vores projektledere på større og mindre anlægsprojekter, kvalitetsmedarbejdere, økonomi-controllere og ledelsen i divisionen.

I denne stilling får du en alsidig og foranderlig hverdag, hvor du løse mange forskellige opgaver i løbet af dagen – disse er:

  • deltagelse i projektmøder, hvor du skal hjælpe projektlederen eller økonomikoordinatoren med at følge op på projektet 
  • arrangere fx besigtigelsesture ift. mødebookning, bus og forplejning 
  • oprettelse og vedligehold af organisationsdiagrammer for divisionens mange anlægsprojekter
  • håndtering af borgerhenvendelser i fælles postkasser for Anlægsdivisionen og Entreprisestyring 
  • bistand ved licitationer 
  • udarbejdelse af kontraktudkast på entrepriser 
  • journalisering

Din profil

Vi ser gerne, at du:

  • har bestået grundforløbet 
  • er god til håndtere forskellige arbejdsopgaver hver dag og har lyst til at give en hjælpende hånd med, når der er behov for det. 
  • trives med at have en bred og forskellig kontaktflade hver dag 
  • har flair for at bruge digitale værktøjer, dvs. kender Office-pakken og er indstillet på at navigere i mange forskellige It-systemer 
  • arbejder struktureret og er omhyggelig med dit arbejde, også når der er flere opgaver på samme tid 
  • er positiv og proaktiv, og har lyst til at prøve kræfter med nye opgaver under kyndig vejledning og introduktion af dine kollegaer

Hvis dette lyder som dig, så send en motiveret ansøgning til os, hvis du inden den 1. august 2023 har afsluttet et af følgende forløb:

  • EUX 
  • EUS 
  • HHX 
  • HG (med adgang til speciale i offentlig administration)
Er du over 25 år og har taget et kompetencegivende forløb, skal vi bede dig om at sende din realkompetencevurdering (RKV) med.

Det er vigtigt, at du vedhæfter dokumentation for et adgangsgivende grundforløb, når du søger stillingen.

Om os

Anlægsdivisionen har haft vokseværk de sidste par år, og består i dag af 72 medarbejdere, der alle har an-svar for og deltager i projektstyring af Vejdirektoratets mange anlægsprojekter i hele Danmark. Vi overtager projekterne, når der er truffet politisk beslutning om udførelse i Transportministeriet. Herefter er det vores ansvar sammen med Vejdirektoratets faglige enheder at sikre projekternes gennemførelse inden for den aftalte kvalitet, tid og økonomi.

I afdelingen finder du projektledere, controllere, byggeledere, kvalitetsmedarbejdere, projektassistenter og en række administrative funktioner, der i fællesskab og med stor dygtighed og faglighed varetager projekt-styringen.

Vi tilbyder arbejdsvilkår med fokus på faglig udvikling og fleksible arbejdstider. Du skal forvente, at der er en vis rejseaktivitet til vores tjenestesteder i Middelfart og Skanderborg, samt vores tilsynskontorer.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn er i henhold til gældende overenskomst både under praktikken og skoleophold.

Ansættelsesperioden er i udgangspunkt 2 år.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og vi ser frem til at byde dig velkommen den 18. september 2023.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministe-riet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen: Gulalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fagkoordinator Thomas Ulvedal Lin-nemann på 7244 7005 og/eller thli@vd.dk.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning senest den 13. august 2023. Vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen ved at trykke på knappen ”ANSØG NU” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Vejdirektoratet
Guldalderen 12
2640 Hedehusene

Praktisk

Ansøgningsfrist: 13. august 2023
Tiltrædelse: 18. september 2023

Kontakt

Thomas Ulvedal Linnemann
Fagkoordinator
tlf.: 21 78 02 71 



.

Om Vejdirektoratet

I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Det gør vi ved at udvikle, planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det.

Vi udvikler Danmarks infrastruktur og binder landet sammen. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Vores mange fagligheder bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Ambitionen og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med mobilitet, buede broer, biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter.

I Vejdirektoratet kommer du sikkert på vej. Så hvor vil du gerne hen?


Kom tættere på os!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®