Ansøg nu

Kontorelev til ledelsessekretariat i Skattestyrelsen i Taastrup

Motiverer det dig at gøre en samfundsmæssig forskel, og vil du have en afvekslende hverdag? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig få et dybdegående kendskab til arbejdet i et ledelsessekretariat, hvor du er med til at levere sekretariatsbistand og ledelsesstøtte af høj kvalitet inden for et af Skattestyrelsens fagområder? Så skal du søge denne elevstilling hos os!

Bliv en del af et stærkt fællesskab - få en uddannelse med mange muligheder

I Skattestyrelsen tilbyder vi en spændende hverdag i Danmarks største styrelse. Her er engagement og sans for kvalitet omdrejningspunkt for løsningen af en vigtig samfundsopgave – nemlig at sikre korrekt betaling af skatter og afgifter. Vi er således med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

I styrelsens ledelsessekretariater har vi til opgave at understøtte ledelsen i styrelsens forskellige fagområder på en lang række områder, herunder i relation til planlægning og mødeforberedelse, ministerbetjening, strategi og organisationsudvikling. Vi opererer i krydsfeltet mellem politik, jura, drift og udvikling, og vi stræber altid efter at yde sekretariatsbistand og ledelsesstøtte af høj kvalitet.

Prøv kræfter med ledelsesbetjening, sekretariatsbistand og administration

Som kontorelev i et af vores ledelsessekretariater får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kolleger. Du får et bredt kendskab til de forskellige opgaver, der håndteres i et ledelsessekretariat, herunder:

  • ledelsesstøtte til fagdirektør og underdirektører
  • håndtering af bestillinger og høringer
  • varetagelse af administrative opgaver
  • ledelsesstøtte på HR-området
  • deltagelse i seminarer, afdelingsmøder m.v.

Skattestyrelsen – En arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du vil få mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig.

Derudover tilbyder vi en elevplads med;

  • ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer
  • mange kontaktflader i en stor forvaltning
  • stor betydning, da du vil være med til at sikre finansieringen af det danske samfund
  • mange karriere- og uddannelsesmuligheder
  • plads til fritid og karriere. Hos os behøver du ikke vælge.

“Som elev i Skattestyrelsen lærer jeg hele tiden og får mulighed for at udvikle mine kompetencer gennem spændende og varierede opgaver, som hjælper mig med at vokse både fagligt og personligt. Der er altid plads til spørgsmål, og jeg bliver løbende udfordret i et miljø, hvor jeg føler mig set og støttet af mine kolleger,” fortæller kontorelev Michelle.

Hvem kan søge?

Du kan søge vores elevstillinger, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026.

Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. Hvis du har en HG, der er afsluttet før 31/8-2015, skal du sørge for at henvende dig til en erhvervsskole for at få din uddannelse vurderet.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 10. maj 2026. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte souschef Christina Hierwagen på telefon 7237 5201.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatteministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2026.

Arbejdsstedet vil være Engelholms Allé 1, 2630 Taastrup.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Skattestyrelsen
Engelholm Allé 1
2630 Taastrup

Datoer

Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Christina Hierwagen
(+45) 72 37 52 01



Lær os bedre at kende

.

Vær med til at gøre en forskel og sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund

Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.

De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.

Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?

Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®